Om Arbeiderforeninger
Til Oplysning Og Veiledning

17 Jernbaner, oprette Dampskibsrouter, etablere Banker, Kredit- foreninger, Assnranceselskaber og andre Aktieselskaber med alle mulige Navne og i alle mulige Oiemed — er det flere Rig- mænd tilladt at flaae deres store Kapitaler sammen for at fore en fælleds Handelsforretning: kan da Nogen ville formene den UformUende Arbeidsklasse at forene deres Firskillinger og Mar- ker for derved at virke sammen til fælleds Gavn? Intet kan dog være billigere og retfærdigere end det store Princip, hvorpaa Arbeiderforeningerne hvile; efterat nemlig Kapitalen har faaet den Rente, der tilkommer den, og efterat alle Udgifter ved For- retningen ere dækkede, gaaer det indvundne Overskrid tilbage i Medlemmernes Lomme noiagtig i samme Forhold, hvori En- hver har kjobt Varer ved Foreningens Udsalg. Dette er dog saa billigt, som det kan være. Hvad den Skade angaaer, som saadanne Foreninger til- foie den Enkelte, ville vi sporge: ere ikke alle store Forandrin- ger i vore SamfUnds- og Handelsforhold stedse idetmindste for en Tid til Tab for Enkelte? Hvormange Skippere have ikke lidt Tab ved Opfindelsen af Dampskibene? hvor mange Menneske- hænder ere ikke bievne overflødige og ledige ved Dampens An- vendelse til Utallige Slags Mafliner, der nu bmges til at spinde, væve, hamre, tærske osv.? hvor mange Bognmænd, Fragt- mand, Kudske, Kroejere have ikke lidt Tab ved de mange Jern- baner, der nu gjennemskjære Landene i alle Retninger? og dog er der vel Ingen, der nægter, at alle disse nyere Opfindelser, om de end have medfort Tab for Enkelte, dog have været til stor Velsignelse for det Hele til at fremme Folkenes Opkomst og Velstand, idet de have aabnet nye, rige Kilder til Virksom- hed og Fortjeneste, saa at naar Alt tages i tilbørlig Betragt- ning, bliver Fordelen langt overveiende over Tabet. Vi sagde, at der gaaer en Associationsaand gjennem vor Tid; et andet Særkjende ved ben er, at Alting stræber fremad; man er ikke længer tilfreds med at gaae i de gamle Spor blot fordi vore Forfadre fulgte dem i lange Tider; men enhver gam- mel Vane og Skik bliver bragt for den strengeste og hensyns- loseste Dommer: Erfaringen, og veiet paa Nyttens ogHensigts- Sonne: Om Arbejderforeninger. 2