Om Arbeiderforeninger
Til Oplysning Og Veiledning

18 mcrssighedens Lægt, og saasnarl det viser sig, at den her ikke længer holder Stand, bliver den lagt tilside og maa give Plads for noget Bedre, som mere svarer til den Tid, hvori vi leve, og den Enkelte maa finde sig i med Selvfornægtelse at gaae af Leien, hvor Samfundsaanden bryder sig nye Baner; det er den Lov, som gjor sig gjaldende i Menneflelivet i dets mangehaande Skikkelser / og det kan ikke blive anderledes, naar vi ikke ville o il ffe, at Aliing skal synke ned i Dod og stillestaaende, vane- mæssig Dvaskhed." 4 Men der er en anden Indvending, der ufeilbarlig vil frem- komme overalt hos os; man vil sige: „ja, i England funne nok saadanne Foreninger trives, men ikke her i Landet, hvor alle Forhold ere ganske anderledes smaa end der." Hertil maae vi svare: det er ganske sandt, Forholdene ere langt mere stor- flaaede i England end her, men dette bliver uden nogen væ- senlig Indflydelse paa Arbejderforeningerne; det er atter og atter gjentaget i de engelske Arbejderblade, at det ikke er i Fa- brikbyerne eller blandt Fabrikarbeiderne at Foreningerne lykkes bedst, eiheller i de folkerigeste Byer, men efter Reglen er det i Smaabyerne, aldeles uden Hensyn til hvad der er Be- folkningens Hovednæringsvej og Befljæftigelse, at Foreningerne blomstre, fordi der Medlemmerne bedre funne concentreres om det fælleds Udsalg, medens de i storre Byer boe for spredte fra hinanden; med faa Undtagelser tcelle de engelske Arbeiderforemn- ger ikke flere Medlemmer end der med Lethed kan samles i en- hver as vore smaa Kjobstæder; uagtet jeg har læst Beretninger om flere HUndrede engelfle Foreningers Historie, har jeg ikke læst om en eneste, der er begyndt med saa mange Medlemmer som vor i Thisted. Og hvad Handelssorholdene angaaer, kunne disse ikke i England være saa forskjællige fra vore; man seer nemlig af Foreningernes Regnskaber, at den gjennemsnitlige Gevinst er omtrent 10 ° o af Omsætningen, og det samme vil omtrent funne opnaaes her, saa at de i den Henseende intet have forud for os. Men kunne de store engelske Forhold paa den ene Side tale mod Sagens Anvendelighed her, saa tale de paa den anden Side lige saa meget til GUnst s or ben: