Om Arbeiderforeninger
Til Oplysning Og Veiledning

35 det Papir, der ligger foran mig, seer jeg de meget alvorlige Ord: „Præsidentens Tale" som det, der nu staaer paa Dags- ordenen. Men jeg forsikkrer Dem, at jeg er kommen her for at belæres og ikke for selv at tale til Dem om en Sag, som jeg endnu ikke har den tilbørlige Indsigt i. Jeg har hort en heel Deel om Deres Forening og har læst Adskilligt om dens glim- rende Fremgang, men jeg er kommen her for af erfarne Mænd at hore om Resultaterne af Deres Bestræbelser, og jeg er meget begjærlig efter at sættes ind i Sagen, for at jeg i min Kreds, saavidt jeg formaaer, kan udbrede samme Principer, som her synes at have baaret saa velsignede Frugter. Derfor vil jeg lytte med den mest spændte Opmærksomhed til Alt, hvad her bliver sagt, og hvis det senere fllllde falde mig ind, enten at Udtale mine egne Meninger eller at Udbede mig en eller anden Oplysning, vil jeg tillade mig at tage Ordet igjen. Pastor W. N. Molesworth af Rochdale: Mine Ven- ner! jeg kan jUst ikke sige som den ædle Præsident, at jeg er llbekjendt med denne Bevægelse, efterdi de Fleste af Eder sag- tens vide, at jeg har taget virksom Deel i den. Jeg troer, at jeg var den forste Præst i England eller vel i Verden, som vovede, paa en Tid, da Arbeiderforemngssagen var betragtet som Daarskab eller Uberettiget Overgreb, at sige: „denne Sag, som er saa meget udstregen og dadlet, er ingen flet, men en god Sag, en Sag, der ikke egner sig til at bringe Landets bestaaende „Institutioner" i Fare, men tvertimod til at styrke dem og tit at velsigne og hæve alle dem, som flutte sig til Bevægelsen". Jeg veed, at Nogle ville finde det urigtigt af mig som Præst, at jeg har taget saa virksom Deel i denne Sag, men jeg er fast overbeviist om, at jeg deri har gjort, hvad der var min Pligt, og jeg vilde dog have handlet meget uforsvarlig, hvis jeg vilde have holdt mig Udenfor en saa hæderlig Bestræbelse, der rorte sig lige for mine Dine og blandt mine egne Sogne- børn. Jeg troer, det er vor Pligt, særlig som Præster, at stu- dere det Forbigangne, for at vi kunne forstaae det Nærværende og ove en gavnlig Indflydelse paa det Tilkommende, og det er dette, jeg har bestræbt mig for at gjore i mit Forhold til denne 3*