Om Arbeiderforeninger
Til Oplysning Og Veiledning

Forfatter: H. Chr. Sonne

År: 1867

Forlag: Louis Kleins Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 64

UDK: 334.5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
36 mægtige Bevægelse. Jeg vil nu kortelig udtale mig om de materielle, inteUectueUe, moralste og religiose Fordele af Arbei- derforeninger; forst de materielle Fordele: vi see Vidnesbyrd om dem i Alt, hvad der omgiver os, i denne pragtsillde Bygning, i denne Forenings Medlemmers Klædedragt, Aasyn og hele Livsforhold. Men der gives andre Ting, som vi i denne Hen- seende maae fremhæve, og her vil jeg forst og fremmest nævne Systemet med rede Penge. Enhver as Eder, som fjender Arbeiderforenmgssagens Historie, veed godt, at dengang de 15 esser 16 Mænd, som forst satte den i Gang, aabnede deres lille, uanseelige Bod, fattede de den modige, jeg funbe sige den dri- ftige, BeflUtning, at de hverken vilde give eller tage Kredit; og det anseer jeg for Hovedhjørnestenen for deres Held, men det var et af de voveligste Skridt, som nogensinde er gjort; alle de, der erindre, hvor sædvanlig Kredit dengang var, hvorledes alie be smaa Butiker, som de fllllde concmrere med. ufravigelig gave Kredit og opmUntrede deres KUnder til at benytte den, ville godt kunne ftjonne, at der horte et Ualmindeligt moralsk Mod til at begynde dette System med kontant Betaling som noget ganske Nyt. Og hvad blev saa Folgen af denne deres vise Beflutning? den umiddelbare Folge var, at de Penge, som hidtil var gaaet til BertshUsene, gik nu til Husholdningen, og Foreningens Medlemmer begyndte at faae bedre Fode og Klæ- der, at faae et sundere og kraftigere Udseende og fole sig lyk- keligere end nogensinde for, og dette er saaledes bestandig gaaet fremad og vil, det er mit Haab, bestandig tage til. Ingen, der erindrer, hvorledes Arbeidsklassens Forhold var for nogle Aar siden og sammenligner dermed, hvorledes det er nu, kan tvivle om, hvilken overordenlig gavnlig Indflydelse denne Bestemmelse har havt I vide, at Rochdale-Foreningens Medlemmer kaldte sig selv „Pionerer" og de følte, at de vare Banebrydere, de Forste tit at bane Veien for den store Sag, som de havde taget i deres Haand; thi disse Rochdale-Pionerer forlldsaae ganfle klart Alt, hvad der siden er gaaet i Opfyldelse, og jeg troer ikke, at der i denne Sag er inbtruffet Noget, som de ikke r deres forste Program rued deres simple Sprog nsiagtig have