Om Arbeiderforeninger
Til Oplysning Og Veiledning
Forfatter: H. Chr. Sonne
År: 1867
Forlag: Louis Kleins Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 64
UDK: 334.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
mægtige Bevægelse. Jeg vil nu kortelig udtale mig om de
materielle, inteUectueUe, moralste og religiose Fordele af Arbei-
derforeninger; forst de materielle Fordele: vi see Vidnesbyrd om
dem i Alt, hvad der omgiver os, i denne pragtsillde Bygning,
i denne Forenings Medlemmers Klædedragt, Aasyn og hele
Livsforhold. Men der gives andre Ting, som vi i denne Hen-
seende maae fremhæve, og her vil jeg forst og fremmest nævne
Systemet med rede Penge. Enhver as Eder, som fjender
Arbeiderforenmgssagens Historie, veed godt, at dengang de 15
esser 16 Mænd, som forst satte den i Gang, aabnede deres lille,
uanseelige Bod, fattede de den modige, jeg funbe sige den dri-
ftige, BeflUtning, at de hverken vilde give eller tage Kredit; og
det anseer jeg for Hovedhjørnestenen for deres Held, men det
var et af de voveligste Skridt, som nogensinde er gjort; alle de,
der erindre, hvor sædvanlig Kredit dengang var, hvorledes alie
be smaa Butiker, som de fllllde concmrere med. ufravigelig
gave Kredit og opmUntrede deres KUnder til at benytte den,
ville godt kunne ftjonne, at der horte et Ualmindeligt moralsk
Mod til at begynde dette System med kontant Betaling som
noget ganske Nyt. Og hvad blev saa Folgen af denne deres
vise Beflutning? den umiddelbare Folge var, at de Penge, som
hidtil var gaaet til BertshUsene, gik nu til Husholdningen, og
Foreningens Medlemmer begyndte at faae bedre Fode og Klæ-
der, at faae et sundere og kraftigere Udseende og fole sig lyk-
keligere end nogensinde for, og dette er saaledes bestandig gaaet
fremad og vil, det er mit Haab, bestandig tage til. Ingen, der
erindrer, hvorledes Arbeidsklassens Forhold var for nogle Aar
siden og sammenligner dermed, hvorledes det er nu, kan tvivle
om, hvilken overordenlig gavnlig Indflydelse denne Bestemmelse
har havt I vide, at Rochdale-Foreningens Medlemmer kaldte
sig selv „Pionerer" og de følte, at de vare Banebrydere, de
Forste tit at bane Veien for den store Sag, som de havde taget
i deres Haand; thi disse Rochdale-Pionerer forlldsaae ganfle
klart Alt, hvad der siden er gaaet i Opfyldelse, og jeg troer
ikke, at der i denne Sag er inbtruffet Noget, som de ikke r
deres forste Program rued deres simple Sprog nsiagtig have