Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
9 Saameget Sandt og Fortræffeligt, der end enkeltviis ligger i disse Altringer, saa kunne de dog ingenlunde anvendes paa alle Oldtidens Folkefærd. I det Hele taget maa man vel kalde det en begrændset Anskuelse, under Oldtiden, t Mod- scetning til den nyere Tid, stedse kun udelukkende at Under- forstaae den helleniffe og romerfle Verden. Dyb Følelse for Naturen udtaler sig i Hebræernes og Indernes ældste Digt- ninger: altsaa hos Folkefærd af faave forskjellig, semitifl og indogermansk Nedstammelse. Vi kunne ikkun flutte os til de gamle Folkefærds Tænke- maade fra de Wringer af Følelse for Naturen, som ere ud- talte i deres Litteraturs Levninger; vi maae derfor saameget omhyggeligere efterspore og saameget forsigtigere bedømme disse Wringer, som de stedse kun sparsomt frembyde sig under den lyriffe og epifle Digtnings store Former. I den helleniske Oldtid, i Mennestehedens Blomstringsperiode, finde vi rigtig- nok, t en fra Sagichistorien taget Handling, de blideste Ud- tryk af dyb Naturfolelse indblandede i digteriske Fremstillinger af menneskelig Lidenffab; men det egentlige Naturbestrivende viser sig her dog kun som et Biværk, fordi Alt i den græske Kunstdannelse saa at sige kun bevægede sig i Mennestehedens Kreds. Skildring af Naturen i dens formrige Mangfoldighed, Naturdigtning som en særskilt Green af Litteraturen kjendte Grækerne ikke. Ogsaa fremtræder Landskabet hos dem kun som det Billedes Vaggrund, foran hvilket menneskelige Skik- kelser bevæge sig. De i Handlinger udbrydende Lidenskaber fængslede næsten udelukkende Tanken. Et bevæget, offentligt Liv drog Sindet bort fra dump, sværmerifl Fordyben i Naturens stille Væren og Birken; ja de physifle Pbænomencr tillagdes endog stedse Relation til Mennestehedens det være sig enten i