Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

9 Saameget Sandt og Fortræffeligt, der end enkeltviis ligger i disse Altringer, saa kunne de dog ingenlunde anvendes paa alle Oldtidens Folkefærd. I det Hele taget maa man vel kalde det en begrændset Anskuelse, under Oldtiden, t Mod- scetning til den nyere Tid, stedse kun udelukkende at Under- forstaae den helleniffe og romerfle Verden. Dyb Følelse for Naturen udtaler sig i Hebræernes og Indernes ældste Digt- ninger: altsaa hos Folkefærd af faave forskjellig, semitifl og indogermansk Nedstammelse. Vi kunne ikkun flutte os til de gamle Folkefærds Tænke- maade fra de Wringer af Følelse for Naturen, som ere ud- talte i deres Litteraturs Levninger; vi maae derfor saameget omhyggeligere efterspore og saameget forsigtigere bedømme disse Wringer, som de stedse kun sparsomt frembyde sig under den lyriffe og epifle Digtnings store Former. I den helleniske Oldtid, i Mennestehedens Blomstringsperiode, finde vi rigtig- nok, t en fra Sagichistorien taget Handling, de blideste Ud- tryk af dyb Naturfolelse indblandede i digteriske Fremstillinger af menneskelig Lidenffab; men det egentlige Naturbestrivende viser sig her dog kun som et Biværk, fordi Alt i den græske Kunstdannelse saa at sige kun bevægede sig i Mennestehedens Kreds. Skildring af Naturen i dens formrige Mangfoldighed, Naturdigtning som en særskilt Green af Litteraturen kjendte Grækerne ikke. Ogsaa fremtræder Landskabet hos dem kun som det Billedes Vaggrund, foran hvilket menneskelige Skik- kelser bevæge sig. De i Handlinger udbrydende Lidenskaber fængslede næsten udelukkende Tanken. Et bevæget, offentligt Liv drog Sindet bort fra dump, sværmerifl Fordyben i Naturens stille Væren og Birken; ja de physifle Pbænomencr tillagdes endog stedse Relation til Mennestehedens det være sig enten i