Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

10 Forholdene til ydre Skikkelse eller til indre vækkende Virke- kraft. Næsten kun saadanne Relationer gjorde Naturbetragt- ningen værdig til, under Lignelsens aaudrige Form, som afsondret lille Billede, fuldt af objectiv Livlighed, at drages ind i Digtningens Omraade. I Delphi bleve ForaarspæanerO afsungne, sandsynlig bestemte til at udtrykke Menneftets Glæde ester Vinterens overstandne Nod. En naturbeskrivende Fremstilling af Vin- teren er indflettet i Hesrodus's Værker og Dage? (maaskee af en senere jonisk Nhapsodist's frernmede Haand?). I ædel Simpelhed, men i ligefrem didactifl Form giver dette Digt Anviisniug til Agerdyrkning, Erhvervs- og Arbeidsregler, samt ethifie Paamindelser om et daddelfrit Levnet. Til mere lyrist Sving hæver det sig kun, naar Sangeren indhyller Menneskeslægtens Elendighed eller Epimetheus's og Pandora's fljonne allegoriffe Mythe i ej anthropomorphiff Klædebon. Lige- ledes findes i Hesiodus's Theogoilie, der er sammensat af meget forffjellige urgamle Elementer, paa flere Steder, f. Er. ved Opregning af Nereiderne^, Naturffildrrnger af det nep- tuiiffe Rige stjulte under mythifle Personers betydningsfulde Navne. Den bootiske Sailgerskole og overhovedet hele den gamle Digtekunst vender sig mod Iderverdenens Tilsyneladel- ser, for mennesteagtigt at personificere dem. Er, som forhen bemærket, Naturftildring, hvad enten den bestaaer i Fremstilling af e« tropisk Vegetations Rigdom og Ippighed, eller i en livsfrisk Skildring af Dyrenes Evner og Liv, kun i den nyeste Tid saa at sige bleven en scerffilt Green af Litteraturen, saa synes det dog ikke, som om Modtagelig- hed for Naturens Skjonheder kunde have manglet, hvor der aander saamegen Sandselighed O; som om det livsfriste Udtryk af en bestuende Digternatur ffillde fattes der, hvor Hellenernes