Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

159 men det ejendommelige Præg for det ptolemæiske Tidsrum, ligesom for hele den aleran drinske Skole, som beholdt sin særegne Retning indtil det tredie og fjerde Aarhundrede, aabeubarede sig ad en anden Ver, mindre i Selviagttagelsen af det Enkelte, end i den moisommelige Sammenfatning af det Tilstedeværende, i Ordningen, Sammenligningen og den aan- delige Befrugtelse af det forlængst Samlede. Efterat Natur- phættomeuertte i saa mange Aarhundreder, lige til Aristoteles's mægtige Fremtræden, havde været unddragne fra enhver skarp Iagttagelse og i deres Forklaring været hjemfaldne til Ideer- nes udelukkende Herredomme, ja endog til dunkle Ahnelsers og foranderlige Hypothesers Vilkaarlighed, aabenbarede der sig nu en hoiere Agtelse for den empiriffe Viden. Man under- søgte og drøftede det, man besad. Naturphilosopien, mindre dristig i sine Spekulationer og phantastiske Frembringelser, nærmede sig omsider den granskende Empiri ad Induktio- nens sikkre Vel. En moisommelig Stræben ester at ophobe Stoffet havde gjort en vis Polymaths nødvendig og om den mangesidige Viden end frembød velgjorende Frugter r udmærkede Tænkeres Arbeider, viste den sig dog, paa Grund af Hellenernes svækkede Skabekraft, kun altfor ofte ledsaget af Aandloshed og tor Lærdom. Mangel paa Oinhu for For- men og paa Liv og Inde t Foredraget har ligeledes bidraget til at udsætte den alerandrinffe Lærdom for Efterverdenens strenge Dom. Det er forbeholdt disse Blade især at fremhæve det, som Ptolemæernes Tidsrum har Udrettet ved de ydre Forholds Samvirken, ved Oprettelsen og den planmæssige Udstyrelse af store Anstalter (det alerandrinske Musæum og to Bogsamlinger i Bruchium 26 03 i Nhakotis), samt ved den kollegiale Tilnærmelse af saa mange Lærde, der besjæledes