Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

160 Qf en praktisk Aand. Den encyklopædiske Viden lettede Sam- menligningen af det Iagttagne og Almindeliggjorelsen af Na- turforestillingerne. Det store videnflabelige Institut, som skyldte de to forste Lagider sin Oprindelse, har blandt mange For- trin i lang Tid ogsaa havt det, at dets Medlemmer arbeidede frit i aldeles forfljellige Retninger^ og derhos dog, uagtet de vare bosatte i et fremmed Land, og omgivne af mange- haande Folkestammer, bevarede det Charakteristifle ved det hellenste Sind, hellensk Skarp,mdighed. Nogle faa Erempler ere ifolge denne Fremstillings Aand og Form tilstrækkelige til at vise, hvorledes Erfaring og Iagt- tagelser i Geographi og Astronomi under Ptolemæernes be- skyttende Indflydelse forstaffede sig Gyldighed som Erkjendel- sens sande Kilder, hvorledes en heldig Almindeliggjorelse af Forestillingerne stedse aabenbarede sig t den alerandrinste Tids- alders Retning ved Liden af den Stof ophobende Samlerflid. Havde end de forstjellige til Nedre-LEgypten forplantede græste Philosophffoler i deres osterlaudfle Udartelse foranlediget mange mythifte Forklaringer, vedblev den mathematifle Viden i Mu- sceet dog at være den sikkreste Slotte for de platoniske Lær- dommens Denne Videns Fremstridt omfattede næsten samtidigt reen Mathematik, Mechanik og Astronomi. Platos hole Agtelse for mathematiste Tankeudvikling indeholdt, ligesom Stagiritens alle Organismer omfattende morphologiske Forestillinger, lige- som Spirerne til alle Naturvidenskabens sildigere Fremstridt. De bleve den Ledestjerne, som forte den mennestelige Aand sikkert igjennem Sværmeriets Vildfarelser i merke Aarbundre- der, de have ikke ladet den sunde videnflabelige Aandskraft uddoe. Matematikeren og Astronomen Eratosthenes fra Cyrene, den berømteste i de alerandrinste Dibliothekarers Række, be-