Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

161 nytte de Skatte, der stode ham aabne, til at udarbeide en systematisk Uuiversal-Geographi. Han rensede Jordbe- ffrivclsen fra mythiffe Sagn og uagtet han ogsaa bestjeftigede sig med Kronologi og Historie, udsoudrede han dog de histo- riske Indblandinger, fom tidligere ikke uden Inde havde opli- vet Jordbeffrivelsen, fra den. En utilfredsstillettde Erstatning her- for ydede mathematiste Betragtninger over Fastlandets led- deelte Form og lldstrækning, geoguostiske Formodninger om V j e r g kj e d e r n e s S a m m e n h æ n g og Virkningen af S t r o m- u in g erne og den tidligere Oversvømmelse af Lande, som endnu bære ethvert Spor af den tørre Havbund. Troen paa en Opsvulmen af Pontus i Fortiden, Gjennembrudet af Dardanellerne og den derved foranledigede Aabning af Herku- lesstotterne ledede den alerandriuste Bibliothekar, der var en Tilhænger af den af Strato fra Lampsakus opstillede Sluse- theori, til den vigtige Undersøgelse af Problemet om, at alle ydre Have, der omgive Fastlandene, ligge i samme Niveau.29 Hvor beldig han var i Forestillingernes Almin- dcliggjorelse viser endvidere hans Paastand, at Asiens hele Fastland er gjennemskaaret af en sammenhængende, fra Vest til £5ft strygende Bjergkjede i Nhodus's Parallel (i Di- kæarchus's Diaphragma). Et levende Duske om Almindelighed i Forestillingerne, eri Folge af hiin Tids aandelige Bevægelse, foranledigede ligeledes den forste (hellenfte) Gradmaaling imellem Lyene og Alerandriett, d. e. Eratosthenes's Forjog paa tilnærmelsesviis at bestemme Jordens Omfang. Det er ikke det opnaaede, paa ufuldkomne Opgivelser af Bematister grundede Nesuliat, der vækker vor Interesse; det er hun Stræbeu efter at hæve sig op fra Fødestavnens snevre Num til Kundskaben om Jord- klodens Størrelse. A. v. Humboldt, Kosmos. II. 11