Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

162 En lignende Stræben efter Forestillingernes Almindelig- gjorelse betegner i Ptolemæernes Tidsalder de glimrende Fremskridt i en videnskabelig Kundftab om Himmelrummene. Jeg henviser her til de tidligste alerandrinfte Astronomer Ari- styllus's og Tichomares's Bestemmelse af Firstjernernes Plad- ser; til Kleonthes's Samtidige. Aristarch fra Samos, der, fortrolig med gammel-pychagoræiffe Forestillinger, vovede at Udgrunde hele Verdensbyguingens Konstruktion i Rummet og var den forste, som erkjendte Firstjernehimlens umaadelige Afstand fra vort lille Planetsystem, ja formodede Jordens dobbelte Bevægelse: omkring deus Arel og fremadskridende om- krinz Centralsolen; til Seleukus fra Erythrce (eller fra Baby- lon 31), som et Aarhundrede sildigere sogte at godtgjore Sa- mlerens (kopernikanske) Mening, der endnu kun fandt lisen Indgang; til Hipparch, Skaberen af den videnstabelige Astro- nomi og den største selv iagttagende Astronom i hele Old- tiden. Hipparch var blandt Grækerne deil egentlige Ophavs- mand til astronomiske Tabeller32 og Opdageren af Jevndog- nenes Fremrykke«. Hans egne Firstjerneiagttagelser, der fore- toges paa Nhodus, og ikke i Alerandrien, ledede ham, efterat han havde sammenlignet dem med Timochares's og Aristyllus's, sandsynligviis uben 33 en ny Stjernes Opblussen, til denne store Opdagelse, hvortil en længe fortsat Iagttagelse af Si- rius's Morgenopgang rigtignok vilde kunne have fort Egyp- terne,^ Et ejendommeligt Charakteertræk ved de hipparchiske Be- stræbelser er desuden det, at benytte Phænomener i Himmel- rummene til g eo graph iste Stedbestemmelser. En saadan For- bindelse mellem Geographien og Astronomien, den enes Nefler paa den anden, besjælede lige fom ved en forenettde Udjev- ning den store Idee om Kosmos. Hipparchs Konstruktion af