Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

163 et nyt Verdenskort, som støtter sig paa det af Eratosthenes, beroer, hvor Anvendelsen af astronomiske Iagttagelser var derimod, paa Maaneformorkelser og Skyggemaaliuger for de geographiste Længder og Breder. Ktesibius's hydrauliske Uhr, en Forbedring af de tidligere Klepsydrer, kunde forskaffe nøjagtigere Tidsmaalinger, medens de alerandrinffeAstro- nomer efterhaanden erholdt bedre Binkelmaalere for Bestem- melser i Rummet fra det gamle Gnomon og Skapherne af til Opfindelsen af Astrolabier, Solstitial-Armiller og Diopter- Linealer. Saaledes kom Mennesket gradvits ligesom ved ny Organer til en noiagtizere Kundskab om Bevægelserne i Planetsystemet. Adskillige af det alerandrinske.Musæums selviagttagende Astronomer vare ikke alene udmærkede Geornetre, men Ptole- mceerues Tidsalder var overhovedet det meest glimrende Livs- rum for den mathematiste Videns Bearbejdelse. I et og samme Aarhundrede optraadte Euklides, Skaberen af Mathe- matiken som Videnffab, Apollonius fra Perga og Archimedes, der besøgte JEgypten og ved Konon hængte sammelt med den alerandrinske Skole. Den lange Vei, der fører fra Platos saakaldle geometriske Analysis og de Menæchmeifte Tre- stikkelser35 til Keplers og Tychos, Eulers og ClairaultS, d'Alemberts og Laplaces Tidsalder, betegner en Række mache- matiske Opdagelser, uden hvilke Lovene for Verdenslegemer- nes Bevægelse og deres gjensidige Forhold i Himmelrummene aldrig vare blevne aabenbarede for Menneffeflægten. Ligesom Kikkerten, dette sandseligt nærmende, Rummet gjennemtrcen- gende Hjælpemiddel, har Mathematiken, ved Idee forbin- delse sort til hine fjerne Himmelregioner, taget en Deel nf dem i sikker Besiddelse, ja ved at anvende alle de Elementer, 11*