Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

181 meteorologiske Processer i Luftkredsen, samt alt Tellurifl lige- fra Plantedækket og Oceanets Bloddyr op til Mennefleslcegten. Denne betragtes efter Forstjelligheden af dens aandelige An- lceg og i disses Forherligelse til de ædleste Blomster af sta- bende Kunst. Jeg nævner den almindelige Naturvidenskabs Elementer, som næsten uden Orden ere fordeelte i det store Værk. „Den Vei, jeg vil folge," siger Plinius med ædel Selvtillid, „er ubetraadt (non trita auctoribus via). Ingen iblandt os, Ingen blandt Grækerne har foretaget sig ene at behandle det Hele o: Naturen (nemo apud Græcos gul unus omnia tractaverit). Lykkes, mit Foretagende mig ikke, er det dog stjoni og prægtigt (pulchrum atque magnificum) at have forsogt paa Sligt." Der foresvævede den aandrige Mand et stort Billede, men han forstod ikke at bolde det fast, fordi han lod sig for- styrre af Enkeltheder og manglede levende Selvbetragtning af Naturen. Udførelsen er forbleven ufuldkouunen, ikke alene paa Grund af Flygtighed og hyppigt Ubekjendtfkab med de Gjenstande, som stulde behandles (vi domme efter de excer- perede Værker, som endnu ere tilgængelige for os), men og- saa paa Grund af Feil i Planen. Man seer i Forfatteren en fornem Mand med mange Forretninger, som gjerne roste sig af sin Søvnløshed og sine natlige Arbeider, med som Stat- holder i Spanien og Overopsynsmand ved Flaaden i Nedre- Jtalien sikkert altfor ofte betroede en uendelig Kompilations lose Væv til fine lidet dannede Underordnede. Denne Stræ- ben efter Kompilation, d. e. efter moisommelig Samlen af en- kelte Iagttagelser og Kjendsgjerninger, saaledes som den da- værende Viden kunde yde dem, fortjener ikke i og for sig at dadles; Grunden til, at Foretagendet kun lykkedes ufuldkom-- ment, laa i Manglen paa Evne til at beherfte Stoffet,