Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

209 kan gjores mange Opdagelser, opstaaer det Spsrgsmaal: om Stedvcerdien, det sindrige Kunstgreb med Positionen, der allerede træder frem baade i den tusciste Abacus og t Jndre- Afrens Suanpan, ogsaa er bleven opfundet to særskilte Gange, i østerlandene og i Vesterlandene, eller om Stedværdi-Syste- met er blevet forplantet fra den indiske vestlige Halvo til Alexandrien ved Verdenshandeleils Retning under Lagi- derile og ved Fornyelsen cif Pythagoræerncs Drømmerier Udgivet for en Opfindelse af Forbundets forste Stifter? Det er vel overflødigt at gjore opmærksom paa den blotte Mulighed af ældgamle, os aldeles ubekjendte Forbindelser for den 60de Olympiade, men hvorfor skulde de samme Jdeefor- bittdelser ikke i Bevidstheden om en lignende Trang have frembudt sig særstilt hos hoitbegavede Folkeslag af forstjellig Stamme? Ligesom Arabernes Algebra nu, trods en stor Fattigdom i den symbolske Betegnelse, har virket velgjoreude paa de italienfte Mathematikeres glimrende Tidsrum i Middelalderen ved det, som dette østerlandske Folk optog fra Græker og In- der, og det, det selv frembragte, saaledes tilkommer ogsaa Araberne den Fortjeneste, at de ved deres Ckrivter og udbredte Haudelssolbindelser have fremskyndet Brugen af det indiske Talsystem fra Bagdad til Kordova. Begge Virkninger, den samtidige Udbredelse af Videnskaben og af Taltegnene med Stedværdi, have paa forstjellig Maade men mægtigt befordret Fremskridtene i Naturvidenskabens mathematiste Deel og lettet Adgangen til fjerne Regioner i Astronomiett, Optiken, den physifke Geographi, Varmelæren og Magnetismens Theori, som ikke vilde være blevne aabnede uden hine Hjælpemidler. Man har flere Gange opkastet det Sporgsmaal i Fol- kehistorien, hvilken Felge Verdensbegivenhederne vilde have A. v. Humboldt, Kosmos. 11. 14