Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

208 mug til Sætning fremadskridende Paaviisning af det Op- naaede, skyldte Araberne den alerandrinfle Skole. En saa sijon, af dem forøget Arvelod gik ved Johannes Hispalensis og Gerhard fra Kremona L det 12teAarhundrede over i Mid- delalderens europæiske Litteratur.^ „I Indernes algebraifle Værker findes den almindelige Losning af de ubestemte Lig- ninger as forste Grad og en langt mere uddannet Behandling af dem af anden Grad, end i Alerandrinernes til os komne Skrivter; det er derfor udenfor al Tvivl, at dersom Inder- nes Værker vare blevne Europæerne bekjendte to Aarhuudre- der tidligere og ikke forst i vore Dage, maatte de have ind- virket fremmende paa Udviklingen af den moderne Analysis." Ad samme Vei og ved de samme Forhold, hvorved de kom til Kundskab o nt den indiske Algebra, erholdt de ogsaa i det 9de Aarhundrede i Persien og ved Euphrat de indiste Taltegn. Dengang vare Persere ansatte som Toldbetjente ved Indus og Brugen af indiste Tal havde almindelig forplantet sig til de arabiske Toldsteder i det nordlige Afrika (ligeoverfor Siciliens Kyster). Ikke desto mindre gjore de vigtige og overordeiltligt grulidige historiske Undersøgelser, hvortil en ud- mcerket Mathematiker, Hr. Chasles er bleven foranlediget ved sin rigtige Fortolkning af den saakaldte pythagoræiske Tavle i Boethius's Geometri18, det mere end sandsynligt, at de Kristne i Vesterlandene endog tidligere end Araberne vare fortrolige med de indiste Tal og under Benævnelsen Abakus-Syste- met kjendte Brugen af de ni Ziffre efter deres Stedværdi. Her er ikke Stedet nærmere at udvikle denne Gjenstand, der alt tidligere (1819 og 1829) har beskjeftiget mig i to Afhandlinger, der ere blevne forelagte for Academie des In- scriptions i Paris og Akademie der Wissenschaften i Berlin"; men ved et historist Problem, i Anledning af hvilket der endnu