Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

 216 I I. Aarhundrede. Endnu i Aaret 1347 sendtes et Skib fra Grøn- land til Markland (Ny-Skotland) for at hente Bygningstom- mer og andre Fornødenheder. Paa Tilbagereisen fra Mark- land forsloges Skibet af Storm og maatte soge Land i Straum- fjord i den vestlige Deel af Island. Dette er den sidste Efter- retning om Nordboernes Amerika, som oldskandinavifte Kildeskrivter have opbevaret.29 Vi have hidtil holdt os omhyggeligt paa Historiens Omraade. Ved de kritiske Bestræbelser af Christian Nafn og det kongelige Selskab for nordisk Oldkyndighed i Kjobenhavn, der ikke noksom kunne roses, ere Sagaerne og Oldsagnene om Nordboernes Tog til Helluland (New-Fouudland), Markland (Mundingen af St. Laurents Floden med Nova Scotia) og Viinland (Massachusetts) blevnc enkellviis aftrykte og til- fredsstillende kommenterede. o0 Reisens Længde, Retningen, hvori man stilede, Tiden for Solens Op- og Nedgang ere noiagtigt angivne. Mindre paalidelige ere de Spor, man troer at have fundet af en tidligere irst Opdagelse af Amerika for Aaret 1000. Skrællingerne fortalte de i Viinland bosatte Nordboer, at længere Syd paa, hiiusides Chesapeak Bay boede „hvide Mennesker, som gik i lange, hvide Klæder, bare Stænger, hvorpaa der var fæstet Torklæder, foran sig og raabte med hoi Nost." Denne Fortælling udtydede de kristne Nordboer om Processioner, hvorved man bar Faner og sang. I de ældste Sagaer, i de historiske Fortællinger om Thorfinn Karlsefne og den islandske Landnamabog betegnes disse sydlige Kyster imellem Virginien og Florida med Benævnelsen Hvitraman- naland, d. e. de hvide Mæuds Land. De kaldes deri ud- trykkeligt Store Irland (Irland it mikla) og det paastaaes, at de ere befolkede af Irlændere. Ifølge Vidnesbyrd, der