Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

■ 250 I tydeligst, naar man gjor opmærksom paa Samtidens tidligste Indtryk og paa det vide Omfang af videnskabelige Bestræbel- ser, hvoraf den vigtigste Deel falder i den forste Halvdeel af det 10de Aarhundrede. Kristoffer Kolumbus har ikke alene den ubestridelige Fortjeneste af forst at have opdaget en Linie uden magnetisk Afvigelse, men ogsaa af ved sine Be- tragtninger over den vestlige Afvigelses fremadskridende Til- tagen, idet han fjernede sig fra hil» Linie, forst at have vakt Jordmagnetismens Studium i Europa. At Spidserne af en Magnetnaal, som bevæger sig frit, næsten overalt ikke vlse noiagtigt mod den geographiske Nord- og Sydpol, vilde vel let, selv ved en større Ufuldkouunenhed af Instrumenterne, være blevet bemærket i Middelhavet og paa alle de Steder, hvor Afvigelsen i det 12te Aarhundrede udgjorde over 8 til III ' 10 Grader. Meu det er ikke usandsyttligt, at Araberne eller Korsfarerue, som fra 1096 til 1270 stode i Berøring med Dsterlattdene, have, idet de udbredte Brugen af de chinesifle og indiske Kompasser, tillige gjort opmærksom paa Nordost- og Nordvestviisningen i forskjellige Verdensegne, som paa et forlængst bekjendt Phcenomen. Vi vide nemlig bestemt af det chinesiste Penthsaoyan, som er strevet under Hersterflcegten Song92 imellem 1111 og 1117, at man dengang længe havde forstaaet at maale Afvigelsens Qvantitet. Det, som tilhorer Ko- lumbus, er ikke deu forste Iagttagelse af Afvigelsens Til- værelse (den findes f. Er. allerede angiven 1436 paa Andrea Biankos Kort), men den Bemærkning, som han gjorde den 13de September 1492, „at den magnetiske Variation foran- drede sig 21 2° Osten for Den Korvo og gik fra N. O. over til N. V." Denne Opdagelse af en magnetisk Linie uden Af- vigelse betegner et mindeværdigt Tidspunkt i den nautiske