Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

257 Astronomie. Den lovprises med velfortjent Roes af Qviedo, las Casas og Herrera. Naar man med Livio Sauuto til- lægger den berømte Sømand Sebastian Cabot den, saa glem- rner man, at dennes første, paa nogle Bristoler-Kjøbmænds Bekostning foretagne og med Berorelsen af Amerikas Fastland kronede Neise falder fem Aar sildigere end Kolumbus's forste Erpedition. Men Sidstnævnte har ikke alene havt den For- tjeneste, at have opdaget en Egn t Atlanterhavet, hvor den magnetiske Meridian dengang faldt famine» med den geogra- phiske; han gjorde tillige den sindrige Bemærkning, at den magnetiske Afvigelse ogsaa kunde tjene til al bestemme Skibets Sted med Hensyn til dets Længde. I Dagbogen over den anden Neise (April 1496) seer man virkeligt Adrniralen orien- tere sig efter den iagttagne Afvigelse. De Vanskeligheder, som især mode denne Længdemethode, hvor de magnetifle Af- vigelsescurvcr krumme sig saa betydeligt, at de ikke folge Me- ridianerues, men paa store Strækninger Parallelernes Ret- ning, vare rigtignok endnu ubekjeudte dengang. Man sogte ængsteligt magnetiske og astronomiske Methoder for paa Land og Hav at bestemme de Punkter, svin gjennemstjæres af den ideelt opstillede Demarcationslinie. Videnffaben og den ufuld- komne Tilstand af alle de Instrumenter, som brugtes tilsoes for at maale Tid og Rum, vare 1493 endnu ikke en saa vanskelig Opgaves praktiske Losning vorue. Under disse For- hold ydede Pave Alexander den 6te, uden at vide det, baade den astronomiske Styrmandskunst og den phyfkske Lære om Jordmagnetismen væsentlige Tjenester, idet han var overmo- dig ttvk til at dele Halvdelen af Jorden mellem to mægtige Riger. Somagterue bleve ogsaa fra den Tid af overvældede med utallige uudførlige Forflag. Sebastian Cabot (saaledes fortæller hans Veir Richard Eden) roste sig endnu paa sit A. v. Humboldt, Kosmos. II. 17