Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

285 Oplysning angaaende Planeternes paafaldende Bevægelser (deres temporaire Stilstand og Tilbagevigen), og saaledes fundet den sande Grund til Planeternes saakaldte anden Uregelmæssighed. Den forste, nemlig den ulige Hurtighed, hvormed de tilbagelægge de forffjellige Dele af deres Baner, formaaede han ikke at forklare. Det urgamle pythagoræiske Princip angaaende ben Kredsbevægelsen iboende Fuldkommen- hed tro, kunde Koperuikus til sin Verdensbygning endnu ikke undvære de excentriske, i Midtpunktet toinme Kredse, lige- som eiheller nogle af Apollonius fra Pergas E picykl er. Saa dristig den Vei eud var, som man varslaaet ind paa, saa kunde man dog ikke paa een Gang løsrive sig fra alle de tidligere Anffuelser. Den lige Afstand, som uforandret finder Sted imellem Stjernerne indbyrdes, idet hele Himmelhvælvingen (tilsyne- ladende) bevæger sig fra §)st til Vest, havde ledet til Fore- stillingen om et Firmament, oin en fast Krystalsphære, paa hvilken Anarimenes (maastee ikke meget yngre end Pytha- goras) tænkte sig Stjernerne paaheftede som @øm38. Gemi- nlls fra Nhodus, Ciceros Samtidige, betvivler at Stjerne- billederne ligge i een og samme Flade; nogle mener han ligge højere, andre lavere. Forestillingen om Firstjernehimmelen overfortes paa Planeterne, og saaledes opstod Theorien om de hinanden indefluttende excentriske Sphærer hos Eudorus, Menæchmus og Aristoteles, som opfandt de ril bage be væ- gen de Spærer. Theorien om Epicyklerne, cu Construction, som lettere egnede sig til en Fremstilling og Beregning af de planetariske Bevægelser, fortrængte efter ct Aachundredes Forlob ved Appollonius's Skarpfindighed de materielle Sphce- rer. Om man, som Ideler troer, forst efter Oprettelsen af det alerandrinske Museum begyndte at ansee en fri Bevægelse afPla-