Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
284
rceeren Philolaus opstillede, i hvilket den ikke roterende Jord
saavelsom selve Solen bevæger sig omkring en Verdensarne,
en Centralild eller Livsflamme for hele Planetsystemet: kan
der efter Bockhs tilendebragte Undersøgelser fremdeles ikke
være Tale; thi ved Antichthon eller Modjorden forstaaes
ikke nogen særflilt Planet, men kun vor Planets modsatte
Halvdeel.
Den videnskabelige Omvæltning, som Nicolaus Koperni-
kus fremkaldte, havde den sjældne Lykke, uafbrudt at fore til
Maalet, til Opdagelsen af den sande Verdensbygning; thi
det korte Tilbageskridt, som laae i Tycho Brahes Hypothese,
vandt aldrig Betydning. Den store Mængde af nøjagtige
Observationer, som selv Systemets ivrigste Modstander, Tycho
Brahe, leverede, begrundede Opdagelsen af de evige Love for
den planetariske Bevægelse, som sikkrede Keplers Navn
ubodelig Hæder, som, fortolkede af Newton og af ham theo-
retisk beviste som nødvendige, overfortes i Tankens, t en
tænkende Naturopfatnings Lysrige. Man har35 med
Skarpsindighed, men maafiee med altfor svag Betegning
af Gravitations-Theoriens frie, selvstændig stabende Genius,
sagt: at „Kepler ffrev Lovbogen, men Newton Lovens Aand."
De sindbilledlige digteriske Myther af pythagoræiske og
platoniske Verdensbetragtninger, fandt, foranderlige 36 fOm
Phantasien, der fremavlede dem, tildeels endnu Nefler hos
Kepler; de formildede og hævede hans ofte nedtrykte Gemyt,
men de vildledte ham ikke i Hovedretningen af den Bane, hvis
Maal^ han naaede tolv Aar for sin Dod, hiin mindeværdige Nat
den 15. Mai 1618. Kopernikus havde ved Jordens daglige
Notation om sin Are givet en fyldestgørende Forklaring paa
Firstjernehimmelens tilsyneladende Omvæltning, samt ved dens
aarlige Pevcegelse omkring Solen en ligesaa fuldkommen