Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
284 rceeren Philolaus opstillede, i hvilket den ikke roterende Jord saavelsom selve Solen bevæger sig omkring en Verdensarne, en Centralild eller Livsflamme for hele Planetsystemet: kan der efter Bockhs tilendebragte Undersøgelser fremdeles ikke være Tale; thi ved Antichthon eller Modjorden forstaaes ikke nogen særflilt Planet, men kun vor Planets modsatte Halvdeel. Den videnskabelige Omvæltning, som Nicolaus Koperni- kus fremkaldte, havde den sjældne Lykke, uafbrudt at fore til Maalet, til Opdagelsen af den sande Verdensbygning; thi det korte Tilbageskridt, som laae i Tycho Brahes Hypothese, vandt aldrig Betydning. Den store Mængde af nøjagtige Observationer, som selv Systemets ivrigste Modstander, Tycho Brahe, leverede, begrundede Opdagelsen af de evige Love for den planetariske Bevægelse, som sikkrede Keplers Navn ubodelig Hæder, som, fortolkede af Newton og af ham theo- retisk beviste som nødvendige, overfortes i Tankens, t en tænkende Naturopfatnings Lysrige. Man har35 med Skarpsindighed, men maafiee med altfor svag Betegning af Gravitations-Theoriens frie, selvstændig stabende Genius, sagt: at „Kepler ffrev Lovbogen, men Newton Lovens Aand." De sindbilledlige digteriske Myther af pythagoræiske og platoniske Verdensbetragtninger, fandt, foranderlige 36 fOm Phantasien, der fremavlede dem, tildeels endnu Nefler hos Kepler; de formildede og hævede hans ofte nedtrykte Gemyt, men de vildledte ham ikke i Hovedretningen af den Bane, hvis Maal^ han naaede tolv Aar for sin Dod, hiin mindeværdige Nat den 15. Mai 1618. Kopernikus havde ved Jordens daglige Notation om sin Are givet en fyldestgørende Forklaring paa Firstjernehimmelens tilsyneladende Omvæltning, samt ved dens aarlige Pevcegelse omkring Solen en ligesaa fuldkommen