Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

283 likere, Aristarch fra Samos og Babylonieren <Se# lencité',83 omtaler han den førstnævnte kun løseligt, den anden aldeles ikke. Det er ofte bleven paastaaet, at han ikke stulde have kjendt Aristarch fra Samos's Anskuelse om en Centralsol og den planetariske Jord paa Grund af at Arenarius og alle Archimedes's Værker forst udkom Aaret efter hans Dod, og et heelt Aarhundrede efter Bogtrykker- kunstens Opfindelse; men man forglemmer, at Koperuikus i Dedicatiotten til Pave Paul IH citerer et langt Sted an« gaaeude Philolaus, Ecphantus og Heraklides fra Pontus, af Plutarchs Værk om Philo s ophern es Meninger (IH, 13), og at han sammesteds (II, 24) har kunnet læse om hvorledes Aristarch fra Samos regnede Solen til Firstjernerne. Hvad der blandt alle de Gamles Meninger vil kunne have havt den største Indflydelse paa hans Ideers Retning og videre Udvik- ling, er, ifølge Gassendis Paastand, et Sted t det encyklopædiske og t halv barbarist Sprog ffrevne Værk af Martianus Mi- neus Capella og Apollonius fra Pergas Merdenssystem. Ifølge den Betragtning af Verdenssystemet, som vi finde bos Martianus Mineus fra Madaura, og som han med vel stor Bestemthed34 tilskriver snart ^Egypterne, snart Chaldæerne, hviler Jorden ubevægelig i (Universets) Midtpunkt, medens Solen omkredser denne, ledsaget af tvende Drabanter (Merkur og Venus). En saadan Anstuelse af Verdeusbyguingen for- maaede unægtelig at forberede Erkjendelsen af Solens Ceutral- kraft. Men Intet, hverken t Almagest eller overhovedet i de Gamles Skrifter, saalidet som i Kopernikus's Værk dø Revo- lutionibus, godtgjor den af Gasseirdi saa bestemt udtalte Paa- ftand om en fuldstændig Lighed imellem Tycho Brahes System og det, som tilffrives Apollonius fra Perga. Om en For- verliug imellem det kopernikanske System og det af Pythago-