Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

291 gamle Kamp med Kirken, havde Kepler selv r det protestan- tiske Tydsklattd allerede tidligt maattet tele.40 For Astrottomietts Historie, ja selv med Hensyn til dens Grundfæstelscs 47 Skjæbne betegner Opdagelsen af Jupiter- drabanterne en evig mindeværdig Epoche. Drabanternes Fo- morkelser, deres Indtræden i Jupiters Skygge have fort til Opdagelsen af Ly sets Ha stig h ed (1675) og ved Knndskab om denne Hastighed, til Forklaringen af Firstjernernes Aberra- tions-Ellipse (1727), hvorved Jordens aarlige Bane om- kring Solen ligesom afspejler sig paa Himmelhvælvingeu. Man har med Nette kaldt disse Romers og -Bradleys Op- dagelser „Slutstenen i det Kopernikanske System"; de ere det sandselige Beviis for Jordens translatorifle Bevægelse. Allerede tidligt (Sept. 1612) erkjendte Galilei ogsaa den Vigtighed, som Formørkelserne af Jupiterdrabanterne kunne have med Hensyn til geographiste Stedbestemmelser paa Fastlandet. Denne Længdemethode foreslog han for det spanske Hof (1616), senere for de hollandske Generalstater, og navnlig med Hensyn til Sovæsenet dog maa han, som det synes, have været lidet bekjeudt med de uovervindelige Vanskeligheder, som den praktiske Anvendelse af denne Methode finder paa det meget bevægede Element. Med hundrede Kikkerter, som han selv attraaede at udfore, vilde han gaae til Spanien eller ogsaa seude sin Son Vicenzio derhen. Hau forlangte som Belønning „una Croce di S. Jago“ og en Livrente af 4000 Scudi; en ringe Sum, siger han, da man fra Begyndelsen i Cardinal Bor- gias Huns har givet ham Haab om en Revenue af 6000 Ducaler. Efter Opdagelsen af Jupiters Biplaneter fulgte snart Iagttagelsen af Saturns saakaldte Trefo rm igh ed, hvorved den kom til at hedde planeta tergeminus. Allerede i Novem- ber 1610 skrev Galilei til Kepler: „Saturn bestaaer af tre i9*