Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

292 Stjerner, som gjensidig berøre hinanden". I denne Iagtta- gelse laae Spiren til Opdagelsen af Saturns Ring. Heve- lius beskrev (1656) det Foranderlige ved denne Skikkelse, Hankeneo ulige Aabning og deres undertiden iudtrædende fuldstændige Forsvinden. Fortjenesten af paa videnskabelig Maade at have forklaret alle Saturnringens forskjellige Tilsyue- ladelser tilhorer imidlertid (1655) ten skarpsindige Huygens, der efter Datidens mistroiske Sædvane, indhyllede sin Opda- gelse, ligesom Galilei, i et Anagram, bestaaende af 88 Bogstaver. Dominicus Cassini var den Forste, som saae den sorte Stribe paa Ringen og erkjendte (1684), at dett (t det Mindste) udgjor to concentrifte Ringe. Jeg sammenstiller ber hvad et Aarhundrede har lært augaaeude de forunder- ligste og meest uahnede Skikkelser i de himmelste Rum, an- gaaende en Form, der har formaaet at lede til ffarpsiudige Formodninger omHoved- og Biplaneternes oprindelrge Dannelse. Solpletterne ere med Kikkert forst blevne observe- rede af Ostfrieslcenderen Johann Fabricius og af Galilei (man paastaaer i Padua eller Venedig); med Hensyn til Opdagelsens Kundgjorelse, da er Fabricius (Juni 1611) ubestrideligt kommen Galilei (det forste Brev til Borge- mester Marcus Welser er fra 4. Mai 1612) et heelt Aar t Forkjobet. Fabricius's forste Observationer ere ifolge Aragos omhyggelige Undersøgelse^" fra Marts 1611, ifolge Sir David Brewster endog fra Slumiugett af Aaret 1610, medens Christopher Scheiner selv kun forer sine tilbage til April 1611 og sandsynlig forst i October samme Aar med Alvor har beskjæf- tiget sig med Solpletterne. Augaaeude Galilei besidde vi kun meget dunkle og fra hinanden afvigende Angivelser. Ester- al Sandsynlighed erkjendte han Solpletterne allerede i April 1611; thi han viste dem offentlig i Nom, i Cardinal Bandt-