Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

293 nis Have paa Mons Quirinalis i April og Mai samme Aar. Harriot, hvem Baron Zach tilflriver Opdagelsen af Solpletterne (ben 16. Januar 1610!), saae rigtignok allerede tre d. 8. December 1610 og afbildede deres Stilling i et Register for Observationerne; men han vidste ikke, at han havde feet Solpletter, saa lidet som Flamstead den 23. Decem- ber 1690 eller Tobias Mayer den 25. September 1756 er- kjendte Uranus som Planet, da ten gir igjennem Kikkerten. Harriot erkjendte forst Solpletterne den 1. December 1611, altsaa fem Maaneder efter at Fabricius havde offentliggjort Opdagelsen. .Allerede Galilei lagde Mærke til at Solplet- terne, „hvoraf mange ere storre end Middelhavet, ja (tørre end Afrika og Asien," indtage en særegen Zone paa Solfladen; han saae undertiden samme Plet paany at komme tilsyne, og var overbeviist om at de virkelig horte til Sollegemet. Forstjellen inicUem deres Dimensioner, naar de projicerede sig foran Solens Centrum og naar de efterhaandett forsvandt ved Randen af femime, fængslede især hans Opmcersomhed; dog finder jeg i del mærkværdige andet Brev til Markus Welser (af 14. August 1612) Intet, som tyder paa en iagttaget Forandring i Farven af den affefarvede Nand, der omgiver de morte Pletter til begge Sider hen imod Solvanden (Aler- ander Wilsons skjonne Bemærkning fra 1773!). Af Cano- necus Tarde (1620) og af Malapertus (1633) bleve alle Formørkelser af Solen tilffrevne smaa, samme omkredsende, lysrsvende Verdenslegemer, de saakaldte bourbonste og oster- rigske50 Himmellegemer (Borbonia og Austriaca Sidera). Fabricius erkjendte deriinod, ligesom Galilei, at Pletterne horte til selve Sollegemet^; ^all iagttog, at tid- ligere sete forsvandt, og atter kom tilsyne paa den modsatte Side af Solranden Saadanue Phænomener viste ham