Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

294 Solens Notation, som Kepler allerede for Opdagelsen af Sol- pletterne havde ahnet. De nøjagtigste Bestemmelser (1630) af Notationsvarigheden hidrøre imidlertid fra den flit- tige Scheiner. Naar i den nyeste Tid det stærkeste Lys, som Menneskene hidtil have frembragt, den Drummond'ske Glødning af Kalk, endog viser sig blækagtigt naar det projiceres Paa Soleus Skive, saa tor man ikke undre sig over, at Galilei, der upaatvivleligt forst har beskrevet Sol- faklerne, ansaae Lyset fra Solpletternes Kjærne for intensivere end selv Fuldmaanens, eller Luftens i Nærheden af Sol-fladen 52. Phantasier over de fleerdobbelte Luft-, Sky- og Lysomhyl- ttiuger, som omgive Solens (forte) jordagti ge Kjærile, findes allerede i Cardinal Nicolaus af Cusas Skrifter fra Midten af det 15de Aarhundrede. For at flutte den Cyklus af beundringsværdige Opda- gelser, fom næppe omfatter to Aar, og hvori den store, ubodelige Floreutiuers Navn staaer forrest, maa jeg endnu uævne Venus's Lysstikkelser. Allerede i Februar 1610 saae Galilei Planeten i Form cif en Segl, men skjulte (IL Decbr. 1610) efter Datidens Brug, som forhen anført, denne vigtige Opdagelse i et Anagram, som Kepler omtaler i Fortalen til sin Diop- trik. Ogsaa troer han, trods sine Kikkerters svage For- størrelse, at erkjende Mars's verlende Lysflikkelse, hvilket fremgaaer af et Brev til Benedetto Castelli (af 30 Dec. 1610). Opdagelsen af Venus's maaneformige Seglskikkelse var det kopernikansie Systems Triumph. Nødvendigheden af Phasernes Eristents har upaatvivleligen næppe kunnet Undgaae Koperniltts's Blik; han discuterer omstændelig i forste Bogs 10. Capitel de Tvivl, som nogle Tilhængere af de platoniske Meninger med Hensyn ii( Lysskikkelserne reise imod den ptolemæiste Verdettsbygniug. Ved Udviklingen