Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

295 af hans eget System Udtaler han sig ikke særskilt angaaende Venus's Phaser, hvilket Thomas Smith paastaaer t sin Optik. Udvidelsen of den kosmiske Viden, hvis Skildring desværre ikke ganske lader sig adstille fra den uhyggelige Kiv attgaaeude Opdagelsernes Prioritet, fandt, ligesom Alt, hvad der berører den physiske Astronomie, saameget mere almindelig Gjenklang, som Opfindelsen af Kikkerten (1008) indtraf paa en Tid, i hvilken, 36, 8 eg 4 Aar tilforn, store Him m elbeg iv eri h ed er (dett pludselige Frem- træden og Udslukuittg af tre nye Stjerner, i Cassiopeja 1572, i Svanen 1600 og ved Foden af Ophiuchus 1604) havde fremkaldt Sammenstimlen af forundrede Folkemasser. Alle disse Stjerner vare lysere end Stjerner af forste Stør- relse, og deu som Kepler observerede i Svanen, stiunede paa Himmelhvælvingen i 21 Aar, og følgelig under hele Perioden af de Galileiske Opdagelser. Tre og et halvt Aarhuudrede ere næsteu heurundne, og i Lobet af den Tid har der ikke viist sig nogen ny Stjerne af forste eller anbeii Størrelse; thi den mærkværdige Himmelbegivenhed, hvortil Sir John Herschel (1837) var Vidne paa den sydlige Halvkugle54, er kun den overordentlige Tilværk af Lys-Intensitet hos en fra de ældste Tider kjendt Stjerne af anden Størrelse øy Argo), som man hidtil ikke havde erkjendt at være foranderlig. Hvor mægtigt Tiisynekommelseu af nye Stjerner imellem 1572 og 1604 fættgflede Nysgerrigheden og forøgede Bestræbelsen efter astronomiske Opdagelser, ja endog vakte de meest phan- tasierige Combinationer, lære Kepler's Skrifter, lærer Datidens Historie allevegne, hvor Cometer optræde synlige for det blotte Dje. Ogsaa de Jorden vedkommende Natur- begivenheder, saasom Jordstjcelv i Egne, hvor de ellers sjæl- dent spores, nye Udbrud af længe slumrende Vulkaner, Lyden