Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

309 gem er og I ism asser indtil 500 Punds Vægt virkelig og til- syneladende straalede. Disse enkeltstaaende Erpcrimeuter anaatte her omtales, da Læren om Varmestraalingen i senere Tid bar udbredt meget Lys over Jordbundens Afkjoling, over Duggens Oprindelse og over mange andre klimatiffe Modificationer, ja endog ved Mellouis beundringsværdige Skarpsindighed har fort til Erkjcndelsen af Steeusaltets og Alunets contrasterende D i a th er m a n ie. Til Undersøgelserne over Luftkredsens, med Hensyn til den geographiste Brede, Aarstiderne og Laudets Holde over Havfladen forandrede Varme fluttede sig snart andre over Atinosp.hærens verknbe Tryk og Dunstmcengde, samt over Vindenes faa ofte iagttagne Paa folge, d. v. s. deres Drei- ningsløv. Galileis rigtige Anskuelse om Lufttrykket ledede Torricelli et Aar efter hans store Lærers Dod til Conftructionen af.Barometret. At Ovægiolvioilen i det Torricelliffe Ror staaer mindre lavt ved Foden af et Taaru eller et Bjerg end paa deres Spids, bemærkede, som det synes, forst Claudio Beriguardi^o s Pisa; og fem Aar feriere i Frankrig, efter Pascals Opfordring, dennes Svoger Perrier, da ban besteg Puy de Dome (840 Fod hoiere end Vesuv). Den Idee at anvende Barometret til Heidemaalniuger frembød sig nu af sig selv; maaskee blev den vakt bos Pascal ved et Brev fra Descartes, bo Hvormeget Barometret som hypsometrisk In- strument har bidraget til Bestemmelsen af Jordoverfladens partielle Skikkelse, og som meteorologist Instrument (anvendt paa Udgrundelsen af Luftstrømmenes Indflydelse) har været Middel til Uovidelftil af den physiste Jordbeflrivelse og Vcir- lceren: behøver her ingen særegen Udvikling. Theorien for de ttysointalte Luftstrømme er i ft ne faste Grundpiller ligeledes bleven erkjendt for Slutningen af det 17ve Aar-