Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

310 hundrede. Bacon har havt den Fortjeneste (1664), i sin berømte Historia naturalis et experimentalis de ventis81 at betragte Bindenes Retning i deres Afhængighed af Tempe- raturen og af Hydrometeorerne; men, idet han umathematist nægtede Rigtigheden af det kopernikanske System, phantaserede han om Muligheden af, „at vor Atmosphære paa samme Maade som Himmelen kunde dreie sig omkring Jorden og saaledcs foraarsage deil tropiffe Dstvind." Hookes aliomfatteude Genie udbredte ogsaa her atter Lovmæssighed og Shjé.82 Han erkjendte Jndflydelseu af Jordens Notation, hvorledes der (som nodvendig Betingelse) hersker hoiere og lavere Luftstromttingcr, hvoraf hine fore den varme Luft fra LEgvator heniinod Polerue, de andre derimod den koldere fra Polerne henimod LEgvator. Galilei havde rig- tiguok i sin sidste Dialogo ogsaa betragtet Passatviudeue som en Folge af Jordens Rotation; men Tilbageblivelsen af Luft- delene indenfor Troperne, nied Hensyn til Jordens Omtrei- ningshastighed, tilskrev han Luftens dunsilose Reenhed imellem Vendekredsene.38 Hookes rigtigere Austuelse er forst seent i det 18cc Aarhuudrede igjen bleverl optaget af Halley og med Hensyn paa Virkningen af ben enhver Parallelkreds til- svarende Omdreittittgshastighed blevett oplyst paa en omstætt- delig og tilfredsstillende Maade. Foranlediget ved sit lange Ophold i den hede Zone, har Halley tidligere (1686) leveret et fortræffeligt empirist Arbeide over Undersøgelser af Passat- vindenes (trade - winds, monsoons) geographiste Udbredelse. Man maa undre sig over, at han i Beretningerne om sine store magnetiske Erpedmouer aldeles ikke omtaler Vinderles, for hele Meteorologien saa vigtige Dreiniilgslov, da den dog i sine almindelige Træk var ble ven erkjendt af Bacon og Johann Christian Sturm fra Hippolstein, som tfolge Brewster^ tillige