Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

315 mener falde sammen med Amerikas forste Erobrings-Epoche, bemærkede Udviklingen af Gas, naar Jern oploses i Svovl- j’vre (-Hydrat). Van Helm o nt, som forst har betjent sig af Ordet Gas, adskiller dette fra den atmosphæriske Luft, og paa Grund af, at det ikke lader sig fortætte, ligeledes fra Dampene. Skyerne ere Dampe, de blive til Gas ved meget klar Himmel, „som Folge af Kulden og Himmellegemernes Indflydelse." Gas kan kun blive til Vand, naar det forinden forvandles til Damp. Dette ere Anskuelser af den metcoro- logiste Proces fra forste Halvdeel af det syttende Aarhundrede. Van Helmont fjender endnu ikke det simplestc Middel til at opfange og afsondre hans Gas sylvestre, hvorunder han nem- lig indbefattede alle uanicrndelige, Flammen og Aandedrættet ikke underholdende, fra den rene atmosphærifle Luft forfljellige Gasarter; dog lod han et Lys brænde under et ved Van- afipærret Kar og bemærkede, da Flammen udslukkedes, Van- dets Indtrængen og Aftagelsen af Luftvolumet. Ogsaa ved V ce g t - V est em m e l ser, som vi allerede finde hos Cardanus, sogte van Helmont at bevise, at alle Vegetabi- liernes faste Dele danne sig af Vand. Middelalderens alchymistiske Meninger om Metallernes Sammensætning, om deres glandsodelæggende Forbrænding (F o rask n in g, Fors ordn in g og Forkalkning) ved Luf- tens Tilkomst opmuntrede til at udforste, hvad der ledsager denne Proces, hvilken Forandring de sig forjordende eller forkalkende Metaller og den med dem i Contact trædende Luft uudergaae. Allerede Cardanus havde iagttaget (1553) Blpets tiltagende Vægt under Iltningen og forklarede dette, aldeles t Mythens Aand om Phlogiston, ved nt antage, at Metal-Ilter overhovedet vare Residuum (Aste) af Metallerne efter Und- vigelsen af den samme letgjorende „himmelske Jldmaterie"; men