Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

317 betinge alle Forbrændingsprocesser og Metallernes Forkalkning; de spille omtrent samme Rolle som Suurstofi den autiphlo- gistifle Chemie. Den forsigtigt tvivlende Robert Boyle er- kjeildte vel, at Tilstedeværelsen af en vis Bestauddeel af den atmosphærifle Luft var nødvendig til Forbræudiugsprocessen; men han forblev uvis om sammes salpeteragtige Natur. Suurstof var for Hooke og Mayow eu ideel Gjen- staud, en Fiction i Taukeus Verdeu. Deu starpsindige Chemiker og Plauiephysrolog Hales saae forst (1727) ved stærk Hede Suurstof som Gas i stor Mængde at udsoudre sig fra Bly, som han forkalkede til Minie. Han saae Udsondringen uden at undersøge Luftartens Natur og uden at bemærke den liv- lige Brcenden af Flammen i samme. Hales anede ikke Vig- tigheden af ben Substants, han havde frembragt. Den liv- lige Lysudviklittg af brændende Legemer i Suurstofgas og sammes Egettskabcr bleve, — som Mauge paastaae, aldeles uafhængigt 01 — opdagede af Priestley (1772-1774), af Scheele (1774 og 1775) og af Lavoisier og Trudairre (177'5). Begyndelsen til den pneumatiske Chemie er bleven berort i disse Blade i sin historiske Sammenhæng, fordi den, som deir svage Begyndelse til deri elektriske Kundskab, har forberedt det, som det folgende Aarhundrede har kunnet aabeubare i store Anskuelser af Luftkredse,ls Constitution og sammes meteorologlske Forandringer. Ideen om specifist for- skjellige Gasarter blev endnu i det 17de Aarhuudrede aldrig fuld- kommen klar for dem, der frembragte disse Gasarter. Man begyndte igjen udelukkende at tilskrive Jndblandittgett af visse Dunster Forstjellen mellem den atmosphæriske Luft og de irrespirable, lyssiukkeude eller autændelige Gasarter. Black og Caveudisch beviste forst 1766, et Kulsyre (fir Luft) og Vandstofgas (brændbar Luft) ere specifist forskjellige luft-