Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

318 for nuge flydende Substautser. Caalænge havde den ældgamle Tro om Luften som Element lammet ethvert Fremskridt i denne Videnskab. Den endelige Udgrundelse af Atmosphærens chemiske Sammeilscetning (den fineste Bestemmelse af deus qvantitative Forhold ved de skjoime Arbeiter af Boussingault og Dumas) er et af Glandspunkterne i deu nyere Meteorologie. De her fragmentarisk stildrede Fremftridt i Physikeus og Chemiens Videnskaber kunde ikke blive uden Indflydelse paa deri tidligste Ubdauuelse af G e og n o sie ri. En stor Deel af de geognostiffe Sporgsmaal, med hvis Losning vor Tid bestjæftiger sig, bleve vakte ved en Mand af de meest omfattende Kundskaber, deu store ban ff c Anatom Nicolaus Steno (Stenson), fom Storhertugeil af Toskana, Ferdinand II, ansatte t sill Tjeneste, samt ved en anden (engelsk) Læge, Martin Vifter, og ved Newtons værdige Medbeiler 93. Robert Hooke. Om Stenos Fortjeneste af Positions- eller Leiringsgeognosien har jeg talt omstcerrdeligett i et andet Værk 93 Rigtignok havde allerede Leonardo da Vinci mod Enden af det 15de Aarhundrede (sandsynligt idet han i Lombardiet an- lagde Canaler, som gjennemstare afleiret Laud og Tertiær- lag), Fracastoro (15(7) ved tilfæld igen blottede fiskerige Steenlag i Moule Bolca veb Verona og Bernard Palissy ved Efterforskninger over Springvand (1503) erkjeildt Til- vcerelseil af en undergaaet oceanisk Dyreverden i dens efter- ladte Spor. Leonardo kalder, ligesom i ForUdfolelsett af en mere philosophiff Inddeling as Dyrenes Skikkelse, Couchylier „animali ehe lianno l’ossa di knort." I sit Værk „om det, som Stenene indeholde" (de Solido intra Solidum naturaliter contento) adskiller Stetto (1069) „Steettlag (uoprittdelige?), som have forstenet sig tidligere end der gaves Planter og Dyr og derfor aldrig indeholde orgamske Levninger,