Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

10 min Opmærksomhed; men alle de anførte fortræffelige Oversættelser af Gregorius af Nyssa, Chrpsostomus og Thalassius skylder jeg min mangeaarige, mod mig stedse saa behjælpsomme Kollega og Ven, Hr. Hase, Medlem af Institutes og Konservator ved det kongelige Bibliothek i Paris. 51 (S. 30.) Om Concilium Turonense under Pave Alexander den 3die s. Ziegelbauer, Hist. Rei litter, ordinis 8. Benedict! T. II. p. 248 ed. 1754; om Kirkeforsamlingen i Paris 1209 og Gregor den 9des Bulle af Aaret 1231 s. Jourdain, Recherches c ri t. sur les traductions d’A r i stole 1819 p. 204—206. Der var fastsat streng Straf for at læse Aristeteles's phpsiste Skrivter. Paa Concilium Latcranense as 1139 (Sacror. Concil. nova C o 11 e c l i o ed. Ven. 1776, T. XXI, p. 528) forbedes Munkene kun Udøvelsen af Lægekunsten. Samml. det lærde og smukke Skrivt af den unge Wolf- gang von Göthe: „der Mensch und die elementarische Na- tur" 1844. S. 10. 52 (S. 32.) Fried. Schlegel über nordische Dichtkunst i hans sämmtliche Werke, Bd. X, S. 71 og 90 Fra Karl den Stores meget tidlige Tid maa endnu anføres den digterifle Skildring af den flovrige, store Enge indesluttende Dyrehave ved Aachen i den store Keisers Levnetsbestrivelse af Angilbertus, Abbed as St. Niquier (s. P ertz, M o n n m., Vol. II, pag. 393—403). 5, 3 (S. 33) S. Sammenligningen mellem de tvende episte Digte: die Nibelungen (der flildrer den hornede Siegfrieds Gemalinde Chriemhilds Hev») og Gudrun (Kong Hetels Datter), i G ervi nu S Gesch. der deutschen Litt. Bd. I. S. 354—381. 64 (S. 34.) Om den romantiske Skildring af de Elskendes Hule i Gottfried von Strasburgs Tristan s. Gervin us s. St. Bd. I, S. 450. 33 (S. 35.) Vridankes Bescheidenheit af IÜilhelm Grimm 1834, S. I. og CXXV1H. Hele Dommen om det tydske Folkeepos og Minnesangene (i Texten fra S. 32—35) har jeg laant af et Brev fra Wilhelm Grimm til mig (Dft. 1845). Af et meget gammelt angelsachsist Digt om Nunernes Navne, som Hickcs forst har udgivet og som har et vist Slægtstab med Edda-Sangene, anfører jeg her endnu en ret charakteristifl Beskrivelse af Birken. »Beorc er smuk as Grene; paa Spidserne suser den yndigt bevoret med Blade, bevæget af Luften." Simpel og ædel er Hilsenen til Dagen: „Dagen er Her- rens Sendebud, dyrebar for Mennesket, Guds herlige Lys, Glæde og Tillid for Rige og Fattige, heldbringende for Alle!" Samml. W il h elm Grimm über deutsche Runen 1821, S- 94, 225 og 234. (S. 36.) Jacob Grim in i Reinhart Fuchs 1834 S.