Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

12 61 (S. 39.) Humboldt über Steppen und Wüsten in Ansichten der Natur, 2te Ausg. 1826 Bd. I. S. 33—37. 62 (S. 39.) For at fuldstændiggsore det Lidet, soin i Texten er laant æf den indifle Litteratur, og for (ligesom tidligere ved den græske og romerste Litteratur) at kunne angive de enkelte Kilver, ti (feier jeg her efter nogle venskabelige Meddelelser i H a a nd skriv t fra en ud- mærket og philosopbisk Kjendcr af de indiffe Digtninger, Hr. Theodor Goldstücker, folgende almindeligere Betragtninger over den indiske Na tur fol else: „Blandt al den Indflydelse, som det indiske Folks aandeligc Ud- vikling har provet, synes den, som Landets rige Natur har udovet paa Folket, mig at være den forste og vigtigste. Den dybeste Naturfolelse har stedse været et Grundtræk i den indiske Aanv. Med Hensyn til Maaden, hvorpaa denne Naturfolelse har aabenbaret sig , lade tre Tidsrum sig paavise, hvoraf ethvert har sit bestemte, i Folkets Liv og Tendents dybt begrundede Præg. Derfor ere nogle faa Exeinpler nok lil at betegne den indifle Indbildningskrafts næsten tretusindaarige Virksomhed. Det forfte Tidsrum for Udtrykket af en levende Naturfolelse aabenbares iV ed a erne. ÄfRigveda anføre vi de simple, ophoiedeSkildringer afMorgenroden (Rig- teda-Satihita ed. Nosen 1838 hymn. XLVI p. 8S, hymn. XLV1I1 p. 92, hymn. XCII p. 181; hymn. C X i I? p. 233; samml. ogsaa Höfer, ind. Gedichte 1841 Lese l. S. 3) eg af den „guldhaandede" Sol (s. d. anf. St. hymn. XXII p. 31, hymn. XXXV p, (55). Æresrygten for Na- turen var her, ligesom hos andre Folkeflag, Begyndelsen til Troen, men har i Vedaerne den særegne Bestemthed, at Mennesket stedse opfatter den i dens dybeste Sammenhæng med det ydre cg indre Liv. — Hoist sorstielligt sra dette er det andet Tidsrum. I dette stabes en folkelig Gudelære, som gaaer ud paa at udvikle Vedaernes Sagn paa en mere fattelig Maade for den for Urtiden allerede fremmede Bevidsthed og at sammenflette dem med historiske Sagn, som hæves op i Myihens Nige. Til dette, det andet Tidsrum hore de to store Heltedigte Namayana og Mahabharata, af hvilke det sidste og yngste endvidere har det Bi- oiemed, at gjore Bramanerkasten til den indflydelseerigefte af de ftre, som danne det gamle Indiens Forfatning. Derfor er Namayana ogsaa fljonnere og rigere paa Naturfolelse; det har holdt sig indenfor Digte- kunstens Omraade og ikke været noet til at optage Bestanddele, der ere frenunedc for, ja næsten stride imod dette. I begge Digte er Naturen iikc længere, saaledes som i Vedaerne, det hele Billede, men kun en Deel af dette. Opfatningen af Naturen er i dette Heltedigtenes Tids- rum i to Punkter væsentlig sorstjellig fra Vedaernes Opfatning af den, ikke at tale em den Aistand i Formen, som udstiller LErefrygtens fra Fortællingens Sprog. Det ene Punkt er Naturskildringens Lokali- sering (f. Er. i Namayana efter Wilhelm von Schlegel Istc Bog,