Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

13 eller Balakanda, og 2den Bog, eller Ayodhyakanda; s. ogfa om Forstiellen mellem de to nævnte storeHeltedigte Lasscn ind. Alter- thumskunde Bd. I. S. 482); det andet, med det fsrste nær be- slægtede Punkt angaaer det Indhold, hvormed Naturfolelsen har beriget sig. Sagnet og navnlig det historiske Sagn medførte her, at Beskrivelsen as bestemte Steder afloste den almindelige Naturflildring. Alle Skabere af ve store episke Digteformer, det være nu Valmiki, som bespngcr Namas Bedrivter, eller Forfatterne af Mahabharata, hvilke Sagnet sammenfatter under Fælledsnavnet Vyasa, vise sig, idet de fortælle, ligesom overvældede af Naturfolelsen. Namas Neise fra Ayodhya til Dschanakas Nesidentsstad, hans Liv i Skoven, hans Tog til Lanka (Ceylon), hvor den vilde Ravana, der har rovet hans Hustru Sira, opholder sig, give, ligesom Panduinernes Eneboerliv, den begeiftrede Digter Leilighed til at folge det indiste Sinds oprindelige Drivt og knytte Billeder af en rig Natur til Fortællingen om Heltegerninger (N a - ma yana ed Schlegel lib. I. cap. 26 V. 13—15; lib. IL cap. 56 v. 6-11; samml. Nalus ed. Bopp 1832 Ges. XU v. 1 — 10). Et andet Punkt, hvori dette, det andet Tidsrum adstiller sig fra Vedaernes med Hensyn til Naturfolelsen, angaaer det rigere Indhold af Digtningen selv. Det er ikke længere, som hin, Aabenbaringen af de himmelske Magter, men det omfatter deriinod hele Naturen, Himmelrummet og Jorden, Plante- og Dyreverdenen i deres yppige Fylde og i deres Ind- flydelse paa Menneskets Sind. — I det tredie Tidsrum af Indiens poetiske Litteratur — naar man undtager Puranerne, som gaae ud paa yderligere at uddanne det religiose Element i Sekternes Aand — udover Naturen udelukkende Herredømmet, men den beskrivende Deel af Digtekunsten er grundet paa en lcervere og mere lokal Iagttagelse. For at nævne nogle af de store Digte, der hore til dette Tidsrum, anfore vi her Bhattikavpa, d. e. Digtet om Bhatli, der ligesom Ramayana behandler Namas Bedrivter, og indeholder en Række af opheiede Skil- dringer af Skoviivet under en Landflygtighed, af Havet og dets yndige Kyster, samt af Morgendæmringen paa Lanka (Bhattikavpa cd. Calc. P. I. Sang VIl p. 432; Sang X p. 715, Sang X! p. 814; samml. og- saa Schütz, Prof, i Bielefeld, fünf Gesänge des Bhatti-Kavya 1837 S. 1—18); Sisupalab adh a as Magha med en stjon Lestri- velse af Dagens Tider; Naischada-tscharita af Sri Harscha, men hvori Udtrykket af Naturfolelsen i Nalus's og Damayantis Historie gaaer over i det Ubegrecndsede. Til dette Ubegrccndsede dannes Mod- sætningen af den ædle Siinpelhed i Ramayana, s. Er. der, hvor Bisva- mitra fører sin Lærling til Sonas Bredder (Sisupalabadha ed. Calc. p. 298 cg 372, samml. Schütz p. d. ans. St. S. 25—28; Naischada- tschrita ed. Calc. P. 1. v. 77—129; Ramayana ed. Schlegel lib. 1. cap. 35 v. 15—18). Sakuntalas beromte Sanger, Kalidasa, er en