Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
eller Balakanda, og 2den Bog, eller Ayodhyakanda; s. ogfa
om Forstiellen mellem de to nævnte storeHeltedigte Lasscn ind. Alter-
thumskunde Bd. I. S. 482); det andet, med det fsrste nær be-
slægtede Punkt angaaer det Indhold, hvormed Naturfolelsen har beriget
sig. Sagnet og navnlig det historiske Sagn medførte her, at Beskrivelsen
as bestemte Steder afloste den almindelige Naturflildring. Alle Skabere
af ve store episke Digteformer, det være nu Valmiki, som bespngcr
Namas Bedrivter, eller Forfatterne af Mahabharata, hvilke Sagnet
sammenfatter under Fælledsnavnet Vyasa, vise sig, idet de fortælle,
ligesom overvældede af Naturfolelsen. Namas Neise fra Ayodhya til
Dschanakas Nesidentsstad, hans Liv i Skoven, hans Tog til Lanka
(Ceylon), hvor den vilde Ravana, der har rovet hans Hustru Sira,
opholder sig, give, ligesom Panduinernes Eneboerliv, den begeiftrede
Digter Leilighed til at folge det indiste Sinds oprindelige Drivt og
knytte Billeder af en rig Natur til Fortællingen om Heltegerninger (N a -
ma yana ed Schlegel lib. I. cap. 26 V. 13—15; lib. IL cap. 56 v.
6-11; samml. Nalus ed. Bopp 1832 Ges. XU v. 1 — 10). Et andet
Punkt, hvori dette, det andet Tidsrum adstiller sig fra Vedaernes med
Hensyn til Naturfolelsen, angaaer det rigere Indhold af Digtningen
selv. Det er ikke længere, som hin, Aabenbaringen af de himmelske
Magter, men det omfatter deriinod hele Naturen, Himmelrummet og
Jorden, Plante- og Dyreverdenen i deres yppige Fylde og i deres Ind-
flydelse paa Menneskets Sind. — I det tredie Tidsrum af Indiens
poetiske Litteratur — naar man undtager Puranerne, som gaae ud
paa yderligere at uddanne det religiose Element i Sekternes Aand —
udover Naturen udelukkende Herredømmet, men den beskrivende Deel
af Digtekunsten er grundet paa en lcervere og mere lokal Iagttagelse. For
at nævne nogle af de store Digte, der hore til dette Tidsrum, anfore
vi her Bhattikavpa, d. e. Digtet om Bhatli, der ligesom Ramayana
behandler Namas Bedrivter, og indeholder en Række af opheiede Skil-
dringer af Skoviivet under en Landflygtighed, af Havet og dets yndige
Kyster, samt af Morgendæmringen paa Lanka (Bhattikavpa cd. Calc.
P. I. Sang VIl p. 432; Sang X p. 715, Sang X! p. 814; samml. og-
saa Schütz, Prof, i Bielefeld, fünf Gesänge des Bhatti-Kavya
1837 S. 1—18); Sisupalab adh a as Magha med en stjon Lestri-
velse af Dagens Tider; Naischada-tscharita af Sri Harscha, men
hvori Udtrykket af Naturfolelsen i Nalus's og Damayantis Historie
gaaer over i det Ubegrecndsede. Til dette Ubegrccndsede dannes Mod-
sætningen af den ædle Siinpelhed i Ramayana, s. Er. der, hvor Bisva-
mitra fører sin Lærling til Sonas Bredder (Sisupalabadha ed. Calc.
p. 298 cg 372, samml. Schütz p. d. ans. St. S. 25—28; Naischada-
tschrita ed. Calc. P. 1. v. 77—129; Ramayana ed. Schlegel lib. 1.
cap. 35 v. 15—18). Sakuntalas beromte Sanger, Kalidasa, er en