Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Mester i at skildre den Zndflydelse, som Naturen udover paa de El- flendes Sind. Det Optrin i Skoven, som han har skabt i Dramaet Vikrama og Urvasi, horer lit de stsonneste digteriste Frembringelser, som nogen Tidsalder kan opvise (Vi kramorvasi ed. Ca!c. 1830 p. 71) oversat i Wilsons select specimens of the Theatre of the Hindus Calc. 1827 Vol. II p. 63). I Digtet Aarstiderne, navnligen Regn- tiden og Foraaret (RHusanhara ed. Bohlen 1840 p. 11 — 18 og 37—45, Bohlens Oversættelse S. 80—88 og S. 107—114), ligesom i Skyen som Sendebud (Altsammen Værker as Kalidasa) er Na- turens Jndflyrelse paa Mennestets Følelse atter Gsenstanv for Kompo- sitionen. Skyen som Sendebud (Meghaduta), som Wilson og Gildemeister have udgivet og Wilson og Lhözy oversat, skildrer en Landsforviists Sorg paa Bjerget Ramagiri. I sin Længsel ester den Elskede, fra hvem han er siilt, beder han en forbidragende Sky bringe hende Budskab om hans Smerte. Han viser Skyen den Bei, den skal folge, og skildrer Land- flabet saaledes, som det afspeiler sig i et dybt bevæget Sind. Blandt de Skatte, som den indiske Digtekunst i det tredie Tidsrum skylder Fol- kets Naturfolelse, tilkommer Dschayadevas Gitag o vin da (Rückert i Zeitschrift für die Kunde des Morgenlandes Bd. I. 1837 S. 129—173; Gi lago vind a Jayadevæ poelæ ind ci drama lyricum cd. Chr. Lassen 1836) den hæderligste Omtale. Af dette Digt, et af de yndigste og vanfleligste i den hele Literatur, have vi Rückerts mesterlige rhvt-^ miste Oversættelse, som med beundringsværdig Troskab giengiver Ori- ginalens Aand og en Naturopfatning, hvis Inderlighed besjæler samt- lige Dele af den store Komposition." 63 (S. 40.) Journal of the Royal Geogr. Soo. of London Vol. X 1841 p. 2—3, Rückert, Makamen Hairi's S. 261. 64 (S. 41.) Göthe i C om men tar zum west-o st lichen Divan, i hans Werke Bd. vi 1828 S. 73, 78 og 111. 65 (S. 41.) S. le Livre des Rois publié par Jules Mohl T. I 1838 p. 487. 66 (S. 41.) Samml. i Jo( von Hammer, Gesch. der schö- nen Redekunst Persiens 1818: S. 96 Ewhadeddin Enweri fra det 12te Aarhundrede, i hvis Digte til Schevsai man har opdaget en mærkværdig Hentydning paa Himmellegemernes gjensidige Tiltræk- ningskraft; S. 183 Mystikeren Dschelaleddin Rumi; S. 259 Dschelaleddin Adhad og S. 403 Feisi, der traadte op ved Akbars Hof som Forsvarer af Brahma-Neligionen og hvis Geaseler stulle være gjennemtrccngte af en indisk Fiinhed i Folelsen. 67 (S. 41.) „Natten bryder frem, naar Himlens Blækflaske er væltet", digter smagloft Chodschah Abdullah Wassah, mensom har Fottjenesten af forst at have beskrevet det store Observatorium i Meragha med dets store Gnomon. Hil al i fra Ofterabad lader „Maa-^