Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

15 ukns Skive gløde af Hede" og ansaae saaledes Duggen for „Maanens Sved" (3of. von Ham mer (S. 247 og 371). 68 (S. 41.) Tüirja eller Turan ere Benævnelser af ubekjendt Herkomst. Imidlertid har Bö urn o uf (Aacna T. I p. 427-430) skarp- sindigt mindet om det hos Strabo (lib. XI p. 517 Cas.) omtalte bak- triske Satrapi Turin a eller Turiv a. Du Tbeil og Groskurd (Sidst- nævnte 2den D. S. 410) ville derimod læse Tapyria. 69 (S. 42.) Ueber ein finnisches Epos von JacobGrimm 1845 S. 5. 70 (S. 45.) Bed Psalm erne har jeg fulgt den fortræffelige Over- sættelse af Moses Mendelsohn (s. hans gesammelte Schriften Bd. Vi S. 220, 238 og 280). Ædle Gjenklange af den gammel- hebreeifle Digtekunst findes endnu i det 11te Aarhundrere i den spanske Synagoge-Digter Salomo ben Je hud ah Gabirols Hymner, der indeholde en digterist Omskrivning af den pseudo-aristoteliske Bog om Verden. S. Michael Sachs, vie religiöse Poesie der Juden in Spanien 1845 S. 7, 217 og 229. Ogsaa de af Naturlivet tagne Træk hos Mose ben Jakob ben Esra ere fulde af Kraft og Storhed (S. 69, 77 og 285). 71 (S- 46.) Stederne af Hiobs Bog har jeg laant af Umbreits Oversættelse og F ortolkn ing (1824) S. XXXIX-XlAl og 290 til 314. (Samml. om det Hele Gesenius Geschichte der hebr. Sprache und Schrift S. 33 og Jobi antiqvissimi carminis hebr. natura atque viitutes ed. Ilgen p. 28). Den længste og meest cha- rakteristiske Dyrebeskrivelse i Hiobs Bog (XL v. 25 — XLI v. 26) er Beskrivelsen af Krokodillen, og dog indeholder netop denne (Umbreit S. XLI og 308) et af Beviserne for, at Forfatteren var fodt i selve Palæstina. Da Nilheste og Krokodiller fordum fandtes i hele Nildeltaet, kan man ikke undres over, at Kundskaben om saa forunderligt dannede Dyr havde udbredt sig til det nærliggende Palceftina. 72 (S. 46*) Göthe i Commentar zum west-östlichen Di- van S. 8. 73 (S. 47.) Antar, a bedouecn Romance, transl. from the arabic by Terrick Hamilton Vol. I p. XXVI; Hammer i Wiener Jahr- bücher der Literatur Bd. VI 1819 S. 229; Rosenmüller i Cha- raktere der vornehmsten Dichter aller Nationen Bd. V (1798) S. 251. 74 (S. 47.) Antara cum sehol. Sunsenii ed. Menil 1816 v. 15. 75 (S. 47.) Amrulkeisi Moailakat ed. E. G. Hengffenberg 1823; Hamasa cd. Frey tag P. I. 1828 lib. VII p. 785. Sammenl. ogsaa det poetiske Værk: Amrilkais, der Dichter und König, oversat af Fr. Rückert 1843 S. 29 og 62, hvor de sydlige Regnstyl ere stildrede to Gange overordentligt naturtro. Den kongelige Digter besøgte flere