Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

61 meget der ved Siden af de chincsifle Kilder endnu kan oses af arabiske og persiske: Fragments arabes et persans inédits relatifs å Pinde, an- térieurement au Xle siede de l’ére chrélienne, 1845 (p. XX-XXXIII; Relation des Voyages faits par les Arabes et les Persans dans Hude et å la Chine dans le Xie siede de notre ére, 1845. T. I. p, XLVI; Mémoire géographique et historique sur linde d’apres les Ecrivains Arabes, Persans et Chinois, antérieurcnient au milieu du onziéme siede de l’ére chréticnne, 1816. p. 6. Den lærde Orientalist Hr. Reinauds andet Skrivt er en np Bearbeidelse as de as Abbö Nenaudot saa ufuldstændigt udgivne Anciennes iclations des Indes et de la Chine de deux voyageurs Mahmnétans (1718). Det arabisle Haandflrivt inde- holder kun een Neiseberetning, nemlig Den af Kjobmanden Soleiman, som i Aaret 851 indstibede sig paa den persiske Havbugt. Det, som Abu-Zeyd-Hassan fra Spraf i Farfistan, som aldrig havde reift til In- dien eller China, havde hørt af andre velunderrettede Kjobmcend, er foiet til denne Beretning. 92 (S. 200.) Rcinaud et Favé du feu gregeois 1815. p. 200. 93 (S. 200.) Ufert über Marinus Tyrius und Ptolemccus, die Geographen, i Rheinisches Museuin für Philologie 1839. S. 329—332; Gildemeister de rebus Indicis Pars I. 1838. p. 120; Humboldt Asie cenlrale !. IL p. 191. 94 (S. 200.) Den Oriental Geography af Ebn-Haukal, som Sir William Ouseley har udgivet i London i Aaret 1800, er Abu- Zssak el-Jstachri's og, som Frähn har beviist (Jbn Fozlan p. IX, XXII og p. 256-263) et halvt Aarhundrede ccldre, end Ebn- Haukal. De Kort, som ledsage Klimaternes Bog fra Aaret920 og hveraf Bibliotheket i Gotha besidder et smukt Haandflrivt, have været mig til megen Nplte ved mine Arbeider om det kaspiske Hav og Aral- Soen (Asie cenlrale T. IL p. 192-196). Vi have npligt faa et en Ud- gave og en tpdflOversættelse af Jstachri (Liberclimatum. Ad simi- litudinem codicis G o than i delineandnm cur. J. II. Moeller. Golh. 1839. Das Buch der Länder. Aus dem Arab, übers, von A. D. Mord t- mann. Hamb. 1845). 95 (S. 201.) Samml- Joaquim José da Costa de Macedo, Memoria em que se pretende pro vor que os Arabes nao conhecerao as Canarias antes dos Porluguezes (Lisboa 1844) p. £6-99 , 205-227 Med Humboldt, Examen crit. de l’hist. de la Geographie T. II. p. 137-141. 96 (S. 201.) Leopold von Led ebur über die in den Balti- schen Ländern gefundenen Zeugnisse eines Haudels-Ver, kehrs mit dem Orient zur Zeit der Arabischen Weltherr- schaft (1840) S. 8 og 75. 97 (S. 201.) De Længdebestemmelser, font Abul-Hassan Al