Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
36 tause Markliv. De ere Landskabets uafbrudt oplivende Princip. „Den gamle Poesie betragter gjerne Naturlivet med mennefle- ligt Dje, den laaner Dyrene, ja undertiden selv Planterne Menneflets Tanker og Følelser, idet den med Phantasierigdom og Barnlighed veed at udtyde Alt med Hensyn til de iagt- tagne Skikkelser samt deres Tilbøjeligheder. Urter og Blom- ster ere plukkede og brugt af Guder og Helte, og efter disse have de faaet Navn. Fra det gamle tydffe Dyredigtning foler man ligesom Skovens Duft at strømme sig tmøbe."56 Til Miudesmærkerue om germaust Naturdigtning havde man tidligere kunnet være tilbøjelig til at flutle de Nester af celtisk-irift Digtning, som i et halvt Aarhundrede under Os- siaus Navn og ligesom Taagebilleoer ere vandrede fra et Folk til et andet; men Trylleriet er forsvundet, sidett den talent- fulde Macphersons litteraire Adfærd fuldkomment er bleven afsløret ved Udgivelsen af den af ham smedede galiske Urtert (ver er en Oversættelse af hans for Oversættelse falffeligen udgivneOssian'fke Samling). Der gives gammel-iriske Fingal- Sange under Navn af Finnianske, som ere opregnede i christelig Tid og ikke naae længere tilbage end til det ottende Aarhnudrcde; men disse Folkesange indeholde Lidet af de sentimentale Naturskildringer, der give Macpherson's Digte en ejendommelig 57 Vi have ovenfor gjort opmærksom paa, at om end senti- mental-romantist opvækkende Følelser i hor Grad ere det nord- lige Europas indogermanffe Mennestestamme egne, man dog ikke bor betragte denne Kjendsgjerning som en Folge af Kli- maet alene, d. v. s. ikke som den blotte Folge af den ved langt Savn stigende Længsel. Vi have tillige mindet om, at den indiske og perfiste Litteratur, udviklet under Sydhimlens glodende Hede indeholder de yndigste Skildringer af den or-