Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

37 ganiske, saavelsom af der dode elementariste Natur, af Over- gangen fra den tørrende dræbende Hede til den tropiske frugt- bringende Negn, af den forste Skyes Opkomst i den rene Lufts dybe Blaa, naar de længe forventede etesi'ske Vinde be- gynde med sagte Susen t Palmekronens fjedrede Lov. Her er Stedet at trænge noget dybere ind paa de indifte Naturflildringers Omraade. (Tænke vi os", siger Lassen i sit fortræffelige Værk om de indiske Antikviteter^, „en Deel af den ariske Stamme indvandret til Indien fra Ursædet i de nordvestlige Lande, faa finder den sig omgivet af en aldeles ny, vidunderlig rig Natur. Klimaets Mildhed, Jordens Frugtbarhed og dens rige Fylde paa herlige Gaver nmatte Ubetinget meddele det nye Liv en smilende Farve. Ved det ariske Folks oprindelig herlige Anlæg, ved dets Be- siddelse af dyb Aand, i hvilken alt Ophojet og Stort, som Inderne have udfort, ligesom er rodfæstet i en fælles Spire, fremkaldte Betragninger cif Iderverdenen tidlig en dyb Eftertanke over Naturens Kræfter: en Eftertanke, som er Grundlaget for den contemplative Retning, fom vi paa det Inderligste finde indflettet i Indernes ældste Poesie. Et saadaut altbeherskende Indtryk, som Naturell har gjort paa Folkets Bevidsthed, godtgjor sig tydeligst i dets religiose Grund- anskuelse, i Erkjeudelseu af det Guddommelige i Naturen. Sorglosbedeu med Hensyn til den ydre Tilværelse virkede stedse til at fremme den contemplative Retning. Hvo kunde vel mere uforstyrret og inderligere hengive sig til Betragt- ninger, til Eftertanke over det jordiske Liv, over Mennestets Tilstand efter Doven, over Guddommens Væsen, end de indifte Bodfærdige, te i Skoven boende Brechnianer,59 hvis gamle Skole danner et af det indiske Livs ejendommeligste