Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

38 Mcenomener, og som har udovet en saa væsentlig Indflydelse paa hele Stammens aandelige Udvikling? " Skal jeg her, saaledes som jeg, ledet af min Broder og andre Sattftritkyndige, ved mine offentlige Forelæsninger har gjort, enkeltviis minde om, hvad en levende og hyppigt ud- brydende Naturfolelse har indflettet i den beskrivende Deel af den indiske Poesie, saa begynder jeg med Vedas-Digtnin- gerne som de forste og helligste Mindesmærker om de ost- arifte Folkefærds Cultur. Hovedgjenstanden i disse Digt- ninger er Dyrkelse af Naturen. Nigvedas Hymner inde- holde yndige Skildringer af Morgenroden og Synet af den „guldhaandede" Sol. De store Heltedigte Namayana og Mahabharata ere yngere end de, der udgjore Vedas, men ældre end Pur a ner ne. I de episke Frembringelser er med Hensyn til sit indre Væsen Naturens Forherligelse knyttet til Sagnet. Om der end i Vedas sjeldent lader sig angive Stedet for den Scene, som begeistrede de hellige Vise, saa ere derimod Naturftildringerne i Heltedigtene som oftest al- deles individuelle og knyttede til bestemte Localiteter, og des- aarsag oste af selvfolte Indtryk, hvilket særligt giver Skil- dringerne Lio. Skildrede med rige Farver ere: Namas Neise fra Apodhya til Dschanakas Nesidetts, hans Liv i Urffovene samt Billedet af Pcmduidernes Eneboerliv. Navnet Kalidasa er ofte og tidligen bleven hædret hos de vestlige Folkestammer. Denne store Digter indtog en glim- rende Stilling ved Vikramadityas hoit dannede Hof; han levede altsaa samtidig med Virgil og Horats. De ettgelske og tydste Oversættelser af Sakuiltala have givet Impulsen til den Beundring, der i saa rigt Maal er bleven Kalidasa til Deel. 60 Blødhed i Følelser og Rigdom paa staberist Phan- tasie anviser ham en hoi Plads blandt alle Nationers Dig-