Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
39 tere. Det skjonne Drama, Vikrama og Urvasi, hvor Kongen vanker om i den tætte Skov, for at søge Nymphen Urvasi, Digtet Aarstiderne og Skyen som Sendebud (Meghaduta) bevidne hans Naturstildringers Ynde. Med en beundringsværdig Natursandhed er her Glæden skildret, med hvilken efter langvarig tropist Torke det forste Spor af den sig hævende Sky hilses som Budflab om den nære Regntid. Udtrykket Natursandhed, hvoraf jeg har betjent mig, kan alene retsærdiggjore den Dristighed, ved Siden af den indiske Digtning Skyen som Sendebud, at minke61 om et Natur- billede af Regntidens Indtræden, som jeg i Sydamerika ud- kastede i en Epoche, i hvilken Kalidasa's Meghaduta ikke engang var mig bekjeudt af Chezys Oversættelse. De hemme- lighedsfulde meteorologiske Processer, som foregaae i Luft- kredsen med Hensyn til Dannelsen af Dunster, til Skyernes Skikkelser og lysende, elektriffe Phceuomener, ere mellem Vende- kredsene de samme i begge Continenter; og den idealiserende Kunst, hvis Hverv det er at hæve Virkeligheden til et Bil- lede, vilde ikke tabe Noget af sit Trylleri, ved at det maatte lykkes sildigere Aarhundreders detaillerede Observationsaand at bekræfte Natursandheden af en gammel, blot beskuende Digtning. Fra Ast-Arierne, fra de brahmanske Inder og den afgjorte Retning af deres Sands for Naturenso- maleriste Skjonhed, gaae vi over til Vest-Arierne, til Perserne, som havde deelt sig i det nordlige Zendland, og som oprindelig, ved Siden af den dualistiske Anskuelse af Ahriman og Ormuzd, vare hen- givne til en aandelig Tilbedelse af Naturen. Hvad vi kalde persi sk Litteratur gaaer ikke længere tilbage end til Sas- sanidernes Tid; Digtningens ældste Mindesmærker ere tabte. Forst ester at Landet var bleven undertrykket af Araberne og