Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
97 fra St. Domingo og alle spanfle Havne, fra Moguer, Palos og Se villa, saa godt som lige under Vinene af Amerigo Vespucci og hans Neveu Juan. Mund ns Novus, trpkt hos Johann Otmar i Augs- burg 1504, Racco I ta di Vicenza (Mon do Nov o e paesi n o- v amente retro vati da Al be ri co Vespuzio Fiorentino) af Alessandro Zorzi 1507 (sædvanlig tilskrevet Frocanzio di Montalboddo), Quatuor Navigationes af Martin Waldseemüller (Hylacomylus) vare allerede udkomne; fra 1520 gaves der Verdenskort, hvorpaa Nav- net America var flrevet, hvilket Hylacomylus havde foreflaaet 1504, og Joachim Wadianus i et Brev fra Wien til Rudolph Agricola 1512 havde anbefalet: og dog blev den Mand, hvem Skrister, der vare meget udbredte i Tydskland, Frankrig og Italien, tillagde en Neise til Parias Tjerra firme i Aaret 1497, hverken personlig citeret af Fiskalen i den lange nittenaarige Proces, der allerede begyndte 1508, eller nogensinde nævnet som Columbus's Forgænger og Contrapart? Hvorfor skulde ikke efter Amerigo Vespuccis Dsd (22. Febr. 1512 i Sevilla) hans Neveu Juan Vespucci, saakeres som det flete med Martin Alonso og Vicente Janez Pinzon, med Juan de la Cosa og Alonso de Hojeda, være bleven tilkaldt for at bevidne, at Kysten af Paria, der ik^e som „saft Land af Asien", men paa Grund af det indbringende Pcrlefiskerie i Nærheden havde saa hsit Værd, var bleven berørt af Amerigo ser Columbus, d. e. for den 1. August 1498. At man undlov at benytte dette vigtigste Vidne bliver uforklarligt, naar Amerigo Vespucci nogen- sinde havde rost sig as at have gjort en Opdagelsesreise 1497, naar man dengang havde skjeenket de forvirrede Tidsangivelser og mange Trykfejl i Quaiuor Navigationes den tilbørlige Opmærksomhed. Af Columbus's Ven Frap Bartholoms de las Cassas's store endnu utrykte Værk (H istoria general de las Indias) ere, som vi paa det bestenveste vide, de enkelte Afsnit strevne til meget forskjellige Tider. Det blev forst begyndt 1527, 15 Aar efter Amerigos Dsd og fuldendt 1559, syv A ar for den graahærdede Forfatter dode i sit 92de Aar. Noes og bitter Dadel ere her blandede med hinanden i en forunderlig Grad. Man seer hvorledes Hadet og Mistanken om et Bedrag til- tager i samme Grad, som den floreutinfle Søfarers Berommehe ud- breder sig. I Fortalen (Prologo)., der er skreven forst, hedder det: „Amerigo fortæller hvad han har foretaget sig paa to Neiser til vort Indien; dog synes han at have fortiet mange Omstændigheder, enten det nu er fleet med Fliv (a saviendas), eller fordi han ikke har lagt Mærke til dem. Derfor have Nogle tillagt ham, hvad der tilhører Andre, som ikke burde tabe Æren derfor." Ligesaa maadeholden er endnu hans Dom Lib. I. cap. 140.“ Her maa jeg omtale den Uret, som Amerigo synes at have tilføjet Admiralen, eller maaflee snarere de, som lode hans Quatuor Navigationes trykke (ö los que impiimiéron). A. v. Humboldt, Kosmos., II. 7