Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
fra St. Domingo og alle spanfle Havne, fra Moguer, Palos og Se
villa, saa godt som lige under Vinene af Amerigo Vespucci og hans
Neveu Juan. Mund ns Novus, trpkt hos Johann Otmar i Augs-
burg 1504, Racco I ta di Vicenza (Mon do Nov o e paesi n o-
v amente retro vati da Al be ri co Vespuzio Fiorentino) af
Alessandro Zorzi 1507 (sædvanlig tilskrevet Frocanzio di Montalboddo),
Quatuor Navigationes af Martin Waldseemüller (Hylacomylus)
vare allerede udkomne; fra 1520 gaves der Verdenskort, hvorpaa Nav-
net America var flrevet, hvilket Hylacomylus havde foreflaaet 1504,
og Joachim Wadianus i et Brev fra Wien til Rudolph Agricola 1512
havde anbefalet: og dog blev den Mand, hvem Skrister, der vare
meget udbredte i Tydskland, Frankrig og Italien, tillagde en Neise til
Parias Tjerra firme i Aaret 1497, hverken personlig citeret af Fiskalen
i den lange nittenaarige Proces, der allerede begyndte 1508, eller
nogensinde nævnet som Columbus's Forgænger og Contrapart? Hvorfor
skulde ikke efter Amerigo Vespuccis Dsd (22. Febr. 1512 i Sevilla)
hans Neveu Juan Vespucci, saakeres som det flete med Martin Alonso
og Vicente Janez Pinzon, med Juan de la Cosa og Alonso de Hojeda,
være bleven tilkaldt for at bevidne, at Kysten af Paria, der ik^e som
„saft Land af Asien", men paa Grund af det indbringende Pcrlefiskerie
i Nærheden havde saa hsit Værd, var bleven berørt af Amerigo ser
Columbus, d. e. for den 1. August 1498. At man undlov at benytte
dette vigtigste Vidne bliver uforklarligt, naar Amerigo Vespucci nogen-
sinde havde rost sig as at have gjort en Opdagelsesreise 1497, naar
man dengang havde skjeenket de forvirrede Tidsangivelser og mange
Trykfejl i Quaiuor Navigationes den tilbørlige Opmærksomhed. Af
Columbus's Ven Frap Bartholoms de las Cassas's store endnu
utrykte Værk (H istoria general de las Indias) ere, som vi paa
det bestenveste vide, de enkelte Afsnit strevne til meget forskjellige Tider.
Det blev forst begyndt 1527, 15 Aar efter Amerigos Dsd og fuldendt
1559, syv A ar for den graahærdede Forfatter dode i sit 92de Aar.
Noes og bitter Dadel ere her blandede med hinanden i en forunderlig
Grad. Man seer hvorledes Hadet og Mistanken om et Bedrag til-
tager i samme Grad, som den floreutinfle Søfarers Berommehe ud-
breder sig. I Fortalen (Prologo)., der er skreven forst, hedder det:
„Amerigo fortæller hvad han har foretaget sig paa to Neiser til vort
Indien; dog synes han at have fortiet mange Omstændigheder, enten
det nu er fleet med Fliv (a saviendas), eller fordi han ikke har lagt
Mærke til dem. Derfor have Nogle tillagt ham, hvad der tilhører
Andre, som ikke burde tabe Æren derfor." Ligesaa maadeholden er
endnu hans Dom Lib. I. cap. 140.“ Her maa jeg omtale den Uret,
som Amerigo synes at have tilføjet Admiralen, eller maaflee snarere
de, som lode hans Quatuor Navigationes trykke (ö los que impiimiéron).
A. v. Humboldt, Kosmos., II. 7