Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

46 Hjobs Bog er oversat, efterlader den et dybt"Jndtryk ved sine Naturbilleder af Orienten. „Herren vandrer paa Havets Hoje, paa de af Stormen optaarnede Bolgers Nyg. — Morgen- roden indfatter Jordens Somme og danner Skytæppets Skikkelser, ligesom Menneskets Haand danner det blode Leer." — Der folger en Skildring af Dyrenes, af Skovæstets og Hestens, af Boffelorens, Nilhestens, Krocodillens, Druens og Strudsens Levemaade. — „I Sydvindens lumre Hede see vi deu rene LEcher, ligesom et stobt Speil, udstrakt over den tørstende Arken."71 Hvor Naturen kun med sparsom Haaud uddeler sine Gaver, der stærpes Menneffets Sands, saa at det lytter til hver en Afverling i den bevægede Luftkreds saavelsom i Skyernes Lag, oz saa at det i den golde Arkens Eensomhed, ligesom paa det vide bolgeflageude Ocean eftersporer enhver Afverling i Phænomenerne lige til deres forste Forvarsel. I de torre klippefulde Dele af Palæstina er Klimaet især egnet til saadanne Observationer. Ligesaalidet fattes det Hebræernes digteriffe Litteratur paa Mangfoldighed med Hensyn til Form. Medens Poesien fra Josva til Samuel aander en krigerisk Begejstring, frem- byder den arsamlende Ruths lille Bog et Naturbillede, fuldt af den naiveste Simpelhed og den uudtaleligste Jude, (Soet^e72 kalder det under Epochen af sin Enthusiasme for østerlandet „det Åndigste af Alt, hvad vi besidde af episk og idyllisk Digtning." Selv i de sildigere Tider, blandt de forste Mindesmærker om Arabernes Litteratur, bemærker man en svag Afspeiling af den storartede Naturanstuelse, som saa tidligen var de semitiske Stammer egen. Jeg minder her om den maleriste Skildring af Beduinernes Liv i Drkenen, hvilken Gramma- tikereil Asmai har knyttet til Antars store Navn og, i For-