Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

69 indholdsrigere Verdensbetragtning anskuelige ved Sproget, d. e. ved et betegnende Ords Kraft. Skulde et Middel, som kan forskaffe os et levende Billede af en fjern, af Andre gjennem- vandret Zone, ja en Deel af den Nydelse, som ligger i den Umiddelbare Naturanffuelse, forblive uauvendt? Araberne ftge5 figurligt og sindrigt at den bedste Bestrivelse er den, „hvorved Øret forvandles til §)ie." Det horer til Nutidens Brost, at en ulyksalig Tilbøjelighed til en indholdsløs poetisk Prosa, til Tomheden af saakaldte gemytlige Udgydelser bar grebet for- tjenstfulde Neiseude og natur-historiske Forfattere paa en og samme Tid i mange Lande. Deslige Vildfarelser ere saa meget mere beklagelige, naar Stilen af Mangel paa litterær Uddannelse, men navnligen formedelst Savnet af enhver indre Tilstyndelse udarter til rhetorisk Svulst og uklart Foleri. Naturbeskrivelser kunue, jeg gjeutager det hcr, være starpt begrcendsede og videnskabelig noiagtige, uden at Indbildnings- kraftens oplivende Aande derfor er dem berøvet. Det Dig- terifle maa fremgaae af den ahnede Sammenhæng imellem det Sandselige og det Intellektuelle, af Følelsen af Naturli- vets Almeenudbredelse, gjettsidige Begrændsuing og Enhed. Jo mere ophoiede Gjenstaudene ere, desto omhyggeligere bor Talens ydre Prydelse ogsaa sipes. Den egentlige Virkning af et Naturmaleri ligger i dets Komposition; enhver forsæt- lig Pirreil fra dens Side, som opstiller det, kan kun være forstyrrende. Den, der er fortrolig med Oldtidens store Vær- ker, i sikker Besiddelse af dens Sprogs Rigdom og forstaaer paa en simpel og individualiserende Maade at gjengive det, hail har modtaget ved egen Anskuelse, vil ikte forfeile Ind- trykket, og vil det saa meget mindre, som han, idet han skil- drer den ydre, ham omgivende Natur og ikke sin egen Stem- ning, lader Andre beholde Følelsens Frihed uindskrænket.