Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
70 Men det er ikke blot den levende Bestrivelse as ZEqvl- noktialzonens rigt udstyrede Lande, hvor Lysets Intensitet og den fugtige Varme fremffynde og forhoie Udviklingen af alle organiske Spirer, som i vore Dage har forstaffet det hele Naturstudium en mægtigt tiltrækkende Kraft. Det hemmelige Trylleri, hvorved et dybt Blik i det organifte Liv virker pir- rende, er ikke indskrænket til Tropeverdenen alene. Ethvert Iordstrog frembyder Vidundere af en fremadskridende Dannen og Leddeling efter tilbagevendende, eller svagt afvigende Typer. Det frygtelige Nige for Naturmagterne, som lose Elementer- nes ældgamle Tvist baade under den skytunge Himmelhvælving og i levende Stoffers fine Væv til en bindende Enighed, er udbredt overalt. Derfor kunne alle Dele af den vide Skabningskreds, fra Wqvator til den kolde Zone, overalt, hvor Vaaren udfolder en Knop, udove et begeistreilde Ind- tryk paa Sindet. Til en saadan Tro er Tydfkland frem- for Alt berettiget. Hvor er det sydligere Folk, som ikke stnlde misunde det Digtekunstens store Mester, hvis Værker alle ere gjennemtrcengte af en dyb Følelse for Naturen, i „Le i- den des jungen Wer thers" som i „Er in nernn gen an Italien", i „die Metamorphose der Gewächse" som i hans „vermischte Gedichte?" Hvo har mere veltalende ansporet sine Samtidige til at „raade Verdensaltets hellige Gaader," til at fornye det Forbund, som i Menneskehedens Ungdom omslyngede Philosoph:, Physik og Digtekuttst med et Daaild? Hvo har trukket mægtigere heu til hans aande- lige Hjemstavu, hvor En Luftning blid fra klaren Himmel gaaer, Hoit Laurbærtræet, Myrten stille staaer?