Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

85 holdte; Troperne Mangfoldighed og ophoiet Storhed i Plan- testikkelserne, Norden Synet af Engene og Naturens til visse Tider iudtrædende, længselsfuldt forventede Gjenopvaagnen ved den forste Luftning af de milde Foraarsvinde. Ligesom Dlad- f (irrene ere me est udvidede i Musaceerne (Pisangvertcrne), saaledes ere de mcest sammensnerpede i Kasuarinerne og Naa- letræerne. Graner, Thuja og Cypresser banne c ti nordisk Form, som er meget sjelderi t de flade Egne uuder Vende- kredsene. Deres evigt friske Grønt opliver det ode Vinter- landffab; det ligesom forkynder de nordiske Folkeslag, at om end Snee og Ils bedække Jorden, flukkes Planternes indre Liv dog ligesaa lidet som den prometheiste Ild nogensinde paa vor Planet. Enhver Vegetationszone har, foruden sine særegne For- trin, ogsaa sit eiendommelige Præg cg fremkalder andre Ind- tryk hos os. Hvo foler sig ikke, for at minde om nærliggende, hjemlige Planteformer, anderledes stemt i Bogens duilkle Skygger, paa Bakkerne, der ere bekraudsede med enkelte Gra- ner, og paa det vidtudstrakte Grønsvær, hvor Vindeu suser imellem Birkenes zittrende Lov? Ligesom man kjender et bestemt Pbysioguomi i enkelte orgauifte Væsener, ligesom den beskrivende Botanik og Zoologi t Ordets sncvrere Betydning er en Sønderlemmelse af Dyre- og Planteformevne, saaledes gives der ogsaa et vist Naturphysioguomi, som udeluk- kende tilkommer ethvert Himmelstrøg. Det, som Kunstneren betegner med Udtrykkene: Schweitseruatur, italieuft Himmel, grunder sig paa den dunkle Følelse af et lokalt Naturpræg. Himlens Blaa, Skydannelsen, Duften, der er udbredt over det Fjerne, Urternes Saftfylde, Løvets Glands, Bjergenes Om- rids ere de Bestattddele, som bestemme Totalindtrykket af en Egn. At opfatte og gjettgive dette paa en anskuelig Maade