Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

86 er Landskabsmaleriets Opgave. Det er forundt Kunstneren at sønderlemme Grupperne og under hans Haand oploser — dersom jeg tor betjene mig af dette billedlige Udtryk — Na- turens store Tryllebillede, ligesom Menneskenes flrevne Vær- ker, sig i faa, simple Træk. Men trods den nuværende ufuldkomne Tilstand af de billedlige Fremstillinger af Landskabet, der som Kobbere ledsage, ja kun altfor hyppigt vanzire vore Reisebesirivelser, have de dog ikke bidraget lidet til den physiognomiffe Kundskab om fjerne Zoner, til Lysten til at reise i Tropeverdenen og til et virksommere Naturstudium. Uddannelsen af Landstabsmaleriet i store Dimensioner som Dekorationsmalers Panorama, Dio- rama og Nerorama har i de nyere Tider tillige forøget Ind- trykkets Almindelighed og Styrke. Det, som Vitruvius og A§gyptereu Julius Pollur skildre som „landlige (satyr ske) Udsmykninger af Skuepladsen," det, som i Midten af det 16de Aarhundrede forøgede Sandsebedraget ved Serlios Ku- lisseindretninger, kan nu, efter Prevosts og Daguerres Mester- værker, i Parkerste Rundmalerter, næsten erstatte Van- dringen gjennem forffjellige Klimater. Nuudmalerierne yde mere, end Theatertechuiken, fordi Betragteren, der er ligesom tryllet ind i en magisk Kreds og unddragen enhver forstyr- rende Virkelighed, troer sig omgiven af den fremmede Natur selv. De efterlade Erindringer, som efter flere Aars Forlob blande sig vidunderligt i Sjælen med de virkeligt feete Natur- optrin. Hidtil ere Panoramaer, svin kun virke, naar de have et stort Tværmaal, blevue mere anvendte paa Prospekter af Byer og beboede Egne, end paa saadanne Steder, hvor Na- turen pranger i vild Ippighcd og Livsfylde. Physiognomiffe Studier, udkastede paa Himalayas eller Kordillerernes bratte Skrænter, eller i det Indre af den ostinbiste og sydamerikanske