Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

108 — Ising, Haaising), som, ialt Fald paa mange Steder, alle kaldes „koli“, uden at der skelnes mellem de forskellige Arter ved forskellige Navne. Som forholdene nu er, er det de fremmede Trawlere, der udnytter den islandske Kødspættebestand, og mangler Islænderne Interessen for deres Rødspætter, saa har de fremmede Trawlere den til Gengæld i saa meget højere Grad: Medens Islænderne ikke eller saa godt som ikke drage Nytte af de islandske Farvandes rige Kødspættebestand, fiskes der a a r 1 i g af fremmede, især engelske Trawlere, for store Summer Rødspætter, baade udenfor og indenfor det islandske Søterritorium, ja, for en Del helt inde i Fjordene. Dette, at Islænderne saa godt som ikke fisker deres Rødspætter, er en sørgelig Sandhed, som ikke kan andet end forbavse den, der gør sig bekendt med disse Forhold, og Forbavelsen bliver større, naar man kommer fra et Land som Danmark, hvor Fiskeri efter Rødspætten drives saa intensivt. Det er hændet mig, at jeg er kommen til en islandsk Fjord, hvor der var fuldt op af store, gode Rødspætter, men hvor Fiskeriet alligevel var lig Nu], idet Fiskerne sad og ventede paa Lejlighed til Fiskeri, det vil sige til Torskefiskeri med Haandsnøre og Langliner fra Smaabaade. Paa en anden Fjord, hvor der bevislig ogsaa fandtes Mængder af gode Rødspætter, fiskede man heller ikke, fordi der endnu ikke var kommet Torsk inde i Fjorden eller i Mundingen af denne; ja, man fortalte mig endog, at Fiskerne ikke var langt fra at sulte, fordi Torskefiskeriet endnu til Dato var slaaet fejl. Saa ensidigt er altsaa, i hvert Fald paa nogle Steder af Island, Fiskeriet blevet, at man slet ikke fisker, naar der ikke er Torsk eller Kuller at faa. Det er at haabe, at Fremtiden og helst den nærmeste Fremtid maa aabne de islandske Fiskeres Øjne for Betydningen af de Mængder af gode Rødspætter, som tindes i de islandske Farvande, saa at det ikke ret længe endnu skal være fremmede Fiskere alene, der høster Fordelen af de Værdier, som repræsenteres heraf. Med nogle Rødspætte- garn vilde de islandske Fjordfiskere med Lethed kunne skaffe sig sund og rigelig Føde baade til øjeblikkelig Forbrug og til Saltning og Tørring. Og ondelig, kom Islænderne i Gang med at fiske deres Rødspætter, vilde den Tid maaske ikke være saa fjærn, da Kon- kurrence med de forhadte engelske Trawlere kunde optages. 2. Havfiskeriet. Islændernes Havfiskeri er ligesom Kystfiskeriet for største Delen baseret paa Torsken, tildels ogsaa paa Kulleren og Langen, i mindre Grad paa Sejen, Brosmen, Helleflynderen, Havkatten og Skaden. Desuden fiskes der efter den store Haj Hav kålen, men delle Fiskeri