Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

97 fordi dette Vand udskilles ved Syrernes Neutralisation med Alkalier. Naar man med Davy vilde antage, at Chlorsyrens sure Egenskaber beroede paa dens Brint, kunde man lige saa godt antage, at ogsaa Svovlsyre og Salpetersyre vare Brintsyrer, s°m jo ogsaa Dulong havde gjort. Men Gay-Lussac deler ikke hans Anskuelse: „Si je combine avec l’ainmoniaque le gaz hydrochlorique ou sa dissolution dans l’eau, j’obtiens le méme produit, et l’eau se sépare. Si je fais une conibinaison semblable avec les acides chlorique, sulfurique et nitrique, aussi concentrés que possible, l’eau, ou si l’on veut les élémens de l’eau avec laquelle chaque acide est conibiné, se sépareront égalément, et j aurai des chiorales, des sulfates et des nitrates ne renfermant plus la portion (l’hydrogéne qui, dans l’opinion de M. Dulong, serait la cause de leurs propriétés acides. Par conséquent, les combinaisons de l’oxygéne avec le chlore, le soulre et 1 azote dans le chlorate, sulfate et nitrate d’ainmoniaque, qui corréspondent å celle de l’hydrogéne avec le chlore dans l’hydrochlorate d’aminoniaque, devraient étre des espéces d’hydracides; mais cette opinion ne peut étre évidemment soutenue“. Dengang opiattede man det Mol. Vand, Ammoniaksaltene af Iltsyrer indeholde, som Krystalvand, der ikke hørte med til selve Saltets Konstitution, og det er derpaa, dette Raisonnement støtter sig l). Gay-Lussac hævdede deuden med stor Bestemthed, at man ved Syrer maatte forstaa binære Forbindelser med sure, ved Baser binære Forbindelser med alkaliske Egenskaber og ved Salte Forbindelser af Syrer og Baser, opfattede paa denne Maade, og at det chlorsure Kali følgelig paa Grund af dets Analogi med svovls, og salpeters. Kali maatte betragtes som „une conibinaison binaire lormée par une molécule de polasse et une molécule d’acide chlorique“. Vilde man f. Ex. tænke sig Elementerne i svovlsur Ammoniak ordnede paa anden Maade, hvor var da Grændsen? Thi i en Forbindelse af 4 Elementer kan man fore- tage mange Permutationer: „En considérant les acides comme devant leurs pro- priétés acides å l’hydrogéne combiné, ce qui esl évidemment faux, puisque l’hydrogéne n existe plus dans la plupart de leurs combinaisons salines, on tombe dans un vague indefini". Denne petitio principii er, som man seer, ikke det eneste svage Punkt i Gay-Lussac’s Kritik, og den blev ogsaa Gjenstand for en meget hvas Mod kritik af Davy 2). Davy bestrider først Gay-Lussac’s Anskuelser om Brint og Metaller som alkali- serende, Chlor og Kvælstof som syredannende Principer. Gay-Lussac har herved søgt at indføre „qualitates occultas" i Kemien og at udlede af en mysteriøs og ubegribelig Kraft, hvad der dog kun kan al hænge af et ejendommeligt „corpuscular arrangement44. Var Brint virkelig et alkaliserende Princip, maatte man undres over, at den forbunden *) Allerede et Par Maaneder efter gjorde dog Ampere (Ann. chim. phys. 2, 16) opmærksom paa, at ligesom Cyan var et Stof, der, skjøndt sammensat, fungerede soin et Element, saaledes burde ogsaa en Forbindelse af 1 Rf. Kvælstof og 4 Hf. Brint betragtes som et sammensat Radikal, der forbundet med 1 Rf. Chlor dannede Salmiak, ligesom 1 Rf. Ammoniak forbundet med ',2 Rf. Vanddamp, vilde være Iltet, forbundet med Bf. Svovlbrinte, Sulfuret af samme Radikal, og denne Opfattelse blev som be- kjendt senere den almindelige. 2) Journal of Science and the Arts edited at the Royal Institution Vol. 1, art XVIII. (Works 5, 510). D. K. D. Vidensk. Selsk. Ski-., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række. II. 1.