Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

99 forfægtede. Det er derfor let at forstaa, at Davy’s Betragtninger ikke paa den Tid kunde blive ret forstaaede eller vurderede, ja selv den senere saakaldte Binærtheori refererede sig bestandig, skjøndt med Urette, til Davy som sin Ophavsmand. Som Griffin1 2) i denne Anledning meget rigtig bemærker, siger Davy ikke, at Kalium- chlorat er K-\-C10g eller Salpeter K-\-NO6. Hvad han siger, er, at disse Salte ere Cl-\-K-\-OG og K-\-N-\-OG: „He says also, that the chlorates are triple compounds, not thai they are binar compounds.“ Men paa den Tid, vi her behandle, var Dualismen aldeles eneherskende i Ke- mien og vandt fornyet Styrke, da Berzelius 1811, bl. a. støttet paa Forsøg, han selv og Hisinger allerede i de første Aar af Aarhundrédet havde foretaget over Saltenes Sønderdeling af den galvaniske Strøm3), udviklede sin elektrokemiske Theori. Denne forandrede aldeles ikke de da almindelig antagne Anskuelser om Forbindelsernes Konstitution, men præciserede meget bestemt det dualistiske Princip og begrundede det ved at udlede den kemiske Affinitet af Stoffernes modsatte elektriske Egenskaber. Alle kemiske Forbindelser beroede paa 2 modsatte Kræfter, positiv og negativ Elek- tricitet, og enhver Forbindelse var sammensat af 2 Bestanddele, der forenes ved deres modsatte elektriske Karakter. Deraf fulgte, at ethvert sammensat Legeme, det indeholde forresten saa mange Bestanddele, det vilde, maatte kunne deles i 2 Dele, hvoraf den ene er positiv, den anden negativ elektrisk. Saaledes bestod det svovlsure Natron ikke af Svovl, Ilt og Natrium, men af Svovlsyre og Natron, der hvert for sig lod sig spalte i en elektropositiv og en elektronegativ Bestanddel. Paa samme Maade kunde Alun ikke anses sammensat umiddelbart af sine enkelte Bestanddele, men maatte betragtes som en Forbindelse af den elektronegative svovlsure Lerjord med det elektropositive svovlsure Kali3). Men Syrernes elektro- negative Egenskaber udleder Berzelius ikke som Lavoisier af et ejendommeligt principe acidifiant, men af deres elektropositive Beslanddeles Unipolaritet. Et Ilte forholder sig i Almindelighed elektronegativt overfor andre Ilter, naar dets Radikal forholder sig elektronegtivt overfor disses Radikaler og omvendt. Saa- ledes er Svovlsyren elektronegativ overfor alle Metalilter, fordi Svovl forholder sig elektronegativt overfor alle Metaller. „Denne Kjendsgjerning, hvis Aarsag vi ikke kunne forklare, berigtiger et falsk Begreb om „principium aciditatis“, for hvilket den antiflogisliske Theori ansaa Ilten. Vi have nu fundet, at dette Princip ligger i Syrernes Radikal, og at Ilten spiller en saa indifferent Rolle derved, at den lige saa godt indgaaer i de stærkeste Baser o: de elektropositive Ilter som i Syrerne ø: de elektronegative Ilter.“4) Denne Theori blev nu i mange Aar den almindelig antagne; den gik i modsat Retning af Davy’s, men den lod sig, særlig med Hensyn til det dualistiske Princip, meget vel forene med Dulong’s Anskuelser, og Berzelius var i 1820 ikke utilbøjelig til at dele den. Han havde analyseret J) J. J. Griffin: The radical Theory of Chemistry, London, 1858, 8°, S. 22. 2) Afh. i Fys., Kemi och Mineral. 1, 1. 3) Vers. iib. die Theorie der chem. Proport. S. 103. 4) Ibid. S. 96. 13