Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

100 Kaliumsulfocyanal og undersøgt denne og lignende Forbindelsers vigtigste Forhold. Da de sulfocyansure Metalsalte fældes af Svovlbrinte, kunde man ikke vel antage, at de allerede indeholde Svovlmetal. Disse Forhold kunde alene forklares efter den Theori, man i den sidste Tid havde opstillet for Saltsyren, og hvori den iltede Saltsyre be- tragtedes som et usammensat Stof, „hvilken theori får en allmän och ganska intres- sant utsträckning öfver alla Syror och Salter, om de vattenhaltiga syrorna och salterna i allmänhet, på sätt Dulong föreslagit, anses såsom föreningar af väte och metaller med syrans radical och syret, tillsamman betraktade såsom en kropp.“ Vel kunne de vanskelig finde Anvendelse paa vandfrie sure og basiske Salte; thi medens Kalium i svovlsur Kali er forbundet med <SO4, skulde del i surt svovlsurt Kali være for- bundet med SO3i/2 [nemlig Æ(SO3i/a)4]l), i basisk svovlsurt Jerntveilte skulde det med Metallet forbundne Legeme være SO6: „Oagtadt våre vanliga åsigter, i mitt tycke, der gifva en naturligare förklaring, fortjener dock Utsträckningen af den nya theorien till alla salterna stor uppmärksamhet för den consequens och den likstämmighet, som härigenom uppkommer i åsigterna.“ 2) Endnu 1824 udtaler han i Anledning af de af Wöhler3) opdagede Dobbeltsalte af Sølvnitrat med Cyansølv og Cyankvægsølv, at for at faa Overensstemmelse mellem disse Forbindelser og de almindelige Dobbelt- salte af Iltsyiei kan man i Wöhijers Salte antage et Komplex af 1 Rumfang Kvæl- stof og 3 Rf. Ilt, som ganske vist ikke kjendes, men som formodentlig maa have lignende Egenskaber som Chlor, Jod og Cyan.4) Dog gik Berzelius i Virkeligheden aldrig over til Dulongs Anskuelser. Paa den anden Side sluttede han sig heller ikke til Gay-Lussac’s. I Anledning af sin Opdagelse al Flersvovlkaliumforbindelserne5) udtalte han sig endogsaa meget bestemt mod at betragte deres vandige Opløsninger som indeholdende Kali. De Anskuelser, han i 1818 havde udtalt, bragte en nærmere Undersøgelse af disse Forbindelser ham til ganske at frafalde. Han havde fremstillet KS2, KS,, KS6, KSs, KS10 foruden et Par mellemliggende, som han opfattede som Forbindelser af to andre. Alle disse Forbindelser vare opløselige i Vand. Skulde dette nu ske under Validdekomposition, saa at Opløsningerne indeholdt KO2, maatte der exislere. lige saa mange Svovlbrinter, hvad der dog maatte anses for usandsynligt. Tilmed gave alle disse Svovlforbindelser ved Afdampning af deres vandige Opløsninger uden Luftens Adgang de uforandrede Forbindelser, og Svovlcalcium, CaS2, lod sig uforandret opbevare under Vand, uden at der blev dannet Kalk og Svovlbrinte: „Men härmed förfaller också helt och hållet existensen af så kallade hydrothyonsyrade Alkalier."6) Berzelius betragter Svovl som aldeles analogt med Ilt. Allerede i den nævnte Afhandling havde han beskrevet og analyseret flere Svovlforbindelser, som vare aldeles analoge med tilsvarende Ilt- ’) Sml. ovenfor S. 86, Note 3. 2) Sv. Vet. Ak. Handl. 1820, S. 92. 8) Pogg. Ann. 1, 231. 4) Berz. Jahresb.. 5, 145. B) Sv. Vet. Ak. Handl. 1821, S. 80. 6) Berz. Årsberättelse 1822, S. 74.